Til 8 personer
Ingredienser
120 g mørk chokolade, gerne Caraïbe 66% fra Valrhona
60 g smør
2 æg
180 g sukker
30 g hvedemel
10 g kakaopulver
1/3 tsk. flagesalt
40 g mørk chokolade, gerne Caraïbe 66% fra Valrhona
40 g mælkechokolade, gerne Jivara 40% fra Valrhona
40 g hvid chokolade, gerne Ivoire 35% fra Valrhona
Sådan gør du:
- Smelt de 120 g mørk chokolade og smør i en skål over vandbad, og tag skålen af varmen. Pisk æg og sukker let sammen, og rør chokoladeblandingen i. Vend hvedemel, kakao og salt i dejen.
- Hak chokoladerne groft, og vend dem i. Fordel dejen i en firkantet form (16 x 16 cm) med bagepapir i bunden, og bag brownien i ovnen ved 175 grader i ca. 25 minutter. Lad den sætte sig i køleskabet natten over. Brownien holder sig saftig og lækker i et par uger i køleskabet. Herhjemme har den aldrig overlevet så længe.
fortsæt med at læse




























