Ingredienser:
400 g hakket lam eller oksekød
1 fed hvidløg
1 løg 1 æg
½ dl havregryn
2 tsk fint salt
peber
Sauce:
1 stort løg
1 fed hvidløg
7 cm ingefær
1 grøn peberfrugt
1 chili olivenolie
4 kardemommekapsler, knust
1 spsk korianderfrø, knust
1 tsk spidskommen, knust
1 tsk garam masala
1 flaske tomatpassata (ca. 700 g)
4-5 dl vand
2 tsk sukker salt og friskkværnet peber
Tilbehør:
2 squash
yoghurt naturel frisk koriander
Bag om: Mette Mølbak
Er madredaktør på Politiken, madskribent og forfatter til flere kogebøger. Blandt andet Kål og One pot - din genvej til nem hverdagsmad, hvor opskriften stammer fra.
Sådan gør du:
- Pil og hak løg og hvidløg meget fint og bland det med kød, æg, havregryn, salt og peber i en skål. Stil det på køl.
- Lav herefter saucen: Pil løg og hvidløg og hak dem fint. Skræl ingefæren og riv den fint. Rens peberfrugten og skær den i fine tern. Rens chilien, fjern evt. kernerne og skær den i ringe.
- Find en rummelig gryde. Steg løg og hvidløg blidt i nogle minutter i olie, til de bliver bløde, og tilsæt inge fær, peberfrugt og chili. Steg videre et par minutter. Kom krydderierne i, tilsæt tomat og vand og lad det koge op.
- Form kødet til kødboller og kom dem i gryden. Spæd evt. med lidt vand, hvis saucen virker for tyk eller ikke dækker. Lad det småkoge i ca. 10 minutter, til kødbollerne er tilberedt.
- Striml imens squash som grøn spaghetti, evt. i en spiralizer. Smag saucen til med salt og peber.
- Server med squash, yoghurt og frisk koriander til.
fortsæt med at læse



























