8 fladbrød
Ingredienser
20 g gær
2 dl lunt vand
50 g surdej
1 spsk. salt
100 g hvedemel
200 g fuldkornshvedemel
2 spsk. olivenolie
1 håndfuld ramsløg
3-4 spsk. olivenolie
Sådan gør du:
- Opløs gæren i vandet, tilsæt surdej, og ælt melet i lidt ad gangen. Tilsæt salt og olivenolie til sidst. Ælt dejen grundigt sammen, til den har samlet sig. Læg et viskestykke over, og lad den hæve lunt et par timer.
- Imens tilberedes ramsløgsolien: Læg de vaskede blade i en morter, og stød dem, indtil de er faldet fra hinanden. Hæld olien i morteren, og rør de knuste ramsløg ud i olien.
- Når dejen er hævet færdig, deler du den i otte stykker. Form dem til fladbrød ved at trække forsigtigt i dejen og klappe den mellem hænderne, men brug endelig ikke en kagerulle, for den tvinger luften ud og gør brødene kedelige. Steg brødene på en tør pande et par minutter på hver side, og smør dem med ramsløgsolien, mens de stadig er brandvarme.
fortsæt med at læse




























