Her er en dessert, som vil fryde både børn og voksne.

Forkæl familien med en sød dessert: Issandwich med brombær

Foto: Eva H. Tram
Foto: Eva H. Tram
Lyt til artiklen

3 styk

Ingredienser

120 g sukker

140 g muscovadosukker

140 g blødt smør

1 æg

240 g hvedemel

1 1/2 tsk. bagepulver

1/2 l god vaniljeis

20 brombær

Sådan gør du:

  1. Start med at lave dine cookies. Pisk sukkeret luftigt med smørret, og slå herefter ægget i. Pisk ægget ud, og tilsæt hvedemel vendt med bagepulver under omrøring.
  2. Sæt dejen tildækket på køl en times tid, og rul den herefter ud til kugler på størrelse med golfbolde. Sæt seks kugler på et stykke bagepapir, og giv dem et let tryk med flad hånd på toppen.
  3. Bag småkagerne i en forvarmet ovn ved 180 grader i 15 minutter. Lad dem køle let af på pladen, inden de flyttes.
  4. Tag vaniljeisen ud af fryseren, og lad den tø let op. Vend brombærrene i, og sæt den tilbage i fryseren i et par timer.
  5. Saml issandwichene ved at lægge en kugle brombæris imellem to cookies. Sæt issandwichene tilbage i fryseren indtil servering.

Eva H. Tram (foto)

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her