0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Pain d'épices med roquefort og akaciehonning

Pain d’epices betyder ’brød med krydderier’ og er i familie med danske kager som sirupskage, krydderkage og honningkage. De krydrede sager sælges næsten altid i honningboderne på madmarkederne i Frankrig og er måske det eneste franske stykke bagværk, der indeholder rugmel.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Chris Tonnesen
Foto: Chris Tonnesen

Pain d’epices betyder ’brød med krydderier’ og er i familie med danske kager som sirupskage, krydderkage og honningkage. De krydrede sager, der måske er det eneste franske stykke bagværk, der indeholder rugmel, passer godt til vin chaud.

Sødt og bagværk
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Sødt og bagværk
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Oprindelig var det franske ’krydderbrød’ mere brødagtigt i konsistensen og blev bagt med surdej af professionelle pain d’epices-bagere, men i dag er det mere i kagegenren og bliver bagt – også i private husstande – med natron eller bagepulver. Pain d’epices er tæt og tørt og smager dejligt med koldt smør på, det er fantastisk godt ristet, til foie gras eller roquefort. Eneste hage er, at det skal bages dagen før servering. Til gengæld er det utrolig nemt lavet og holder sig honningkagelænge.

1 stk.

Ingredienser:

2 spsk. mørk sirup
125 g honning
2 tsk. natron
1 dl vand
125 g hvedemel
125 g rugmel
1/4 tsk. salt
1/4 tsk. stødt kardemomme
1/4 tsk. stødt anis
1/4 tsk. stødt nellike
1/2 tsk. stødt kanel
1/2 tsk. stødt ingefær
1/4 tsk. revet muskatnød
et par kværn sort peber
revet skal af en økologisk appelsin

Til servering

roquefort
valnøddekerner
akaciehonning eller anden flydende honning


Sådan gør du

  1. Tænd ovnen på 150 grader. Kom honning, sirup, vand og natron i en gryde, og lad det smelte sammen over lav varme, mens du rører i det. Tag gryden af varmen. Lad blandingen køle en smule.
  2. Bland imens de to slags mel sammen med alle krydderierne. Rør melblandingen i den lune honningmasse sammen med revet appelsinskal.
  3. Hæld dejen i en aflang kageform, som du forinden har foret med bagepapir. Læg et stykke alufolie over formen, og bag krydderbrødet i ca. 1 1/2 time.
  4. Lad først brødet køle lidt i formen, og vend det så ud på en bagerist. Lad krydderbrødet køle til stuetemperatur, og pak det så tæt ind i husholdningsfilm og derefter en frysepose. Opbevar brødet ved stuetemperatur til dagen efter, hvor det er klar til servering (det kan holde sig adskillige uger, hvis det er pakket godt ind – det er tæt og tørt a la dansk honningkage).
  5. Skær krydderbrødet i skiver, og rist dem evt. på en brødrister. Server med roquefort, gode valnøddekerner og lidt flydende honning til at ’stribe over’.