Cabernet sauvignon er ikke til at komme uden om som den førende rødvinsdrue i verden.
Det gælder både som druen, der ligger i den absolutte topklasse, og i relation til druens udbredelse.
Og der kan i realiteten laves cabernet-vin af meget høj klasse i snart sagt alle vinproducerende lande, nord som syd – øst som vest. At der så laves særdeles meget ligegyldig industrivin på druen, og at druen næsten canceragtigt har ædt sig ind overalt, er en anden sag.
Her kan du læse om druen og følge guiden til 9 gode cabernet sauvignon-vine .
Danmark bliver aldrig cabernet-land Cabernet sauvignon kræver en del sol og varme for at modne ordentligt. Derfor kan en bordeaux virke noget grøn og stilket i dårlige år – som der dog ikke er så mange af længere. Derfor kan mange af de oversøiske lande skabe flotte og strukturerede vine år efter år. Og derfor bliver Danmark aldrig cabernet-land, trods global opvarmning. De store områder for cabernet sauvignon er Bordeaux, Californien, Australien og Chile. Cabernet er en ret robust drue med en tyk skal, der også bidrager til det ret høje indhold af tannin, garvesyre. Druen elsker egetræsfade. Stort set alle gode til fine cabernet-vine har derfor været på fad, ofte små, evt. nye, fade, kaldet barriques. De bedste cabernet-vine er blandt de længstlevende vine. Smagen af cabernet Cabernet kan både produceres som solodrue og, endnu bedre, sammen med andre druer – det kan være merlot, cabernet franc, syrah, sangiovese eller petit verdot. Afhængigt af, hvorfra vinen kommer, vil man i vekslende grad finde mørke bær, typisk med solbær helt fremme, toner af cedertræ (cigarkasse) og blyantspids. Mange oversøiske vine har en tone af eukalyptus. Smagen er ofte koncentreret og rank i vin fra de køligere egne og fyldig, evt. sødmefuld og fed – ’jammy’ – fra varme vækstzoner. Unge udgaver kan være strenge med høj tannin, men med mulighed for udvikling til stor kompleksitet. Den mytiske vin I det hele taget er der næppe en drue, som har skabt myter om ædel lagring på flaske som cabernet sauvignon. Madmæssigt passer stort set alle cabernet-vine af kvalitet til rosa eller rødt kød (okse, kalv, lam eller vildt), hvor tannin-oplevelsen så at sige bliver neutraliseret af kødet. Jo mere elegant vinen er, des finere og mere nedtonet skal maden også være. Det betyder, at nogle af de flæskede oversøiske vine godt kan klare mad med både krydderi og sødme.
