Her er fremtidens økovarer

øko-nyt. Nye økologiske varer til hverdag og fest er på vej til de danske forbrugere. Flere af producenterne fortæller, at de satser på, at vi gerne vil forkæle os selv med noget godt – også  i krisetider.
øko-nyt. Nye økologiske varer til hverdag og fest er på vej til de danske forbrugere. Flere af producenterne fortæller, at de satser på, at vi gerne vil forkæle os selv med noget godt – også i krisetider.
Lyt til artiklen

Det lille firma Is fra Skarø har kreeret en flødeis med birkesirup. Og mere koldt: Hansen Is udvider sortimentet med en økologisk jordbæris til vaffel og bæger.

Sådan lød nogle af nyhederne fra danske producenter, som præsenterede deres varer på verdens største økologimesse, Biofach i Nürnberg i Tyskland, i sidste uge.

Røgeriet KB Finest byder på økologisk laks og forventer, at fisken, som stammer fra et økologisk havbrug ved Shetlandsøerne, vil være tilgængelig i både røget og gravad udgaver i flere supermarkedskæder til maj. Schumachers Snaps opskænker fire nye økologiske snapsevarianter: Ny Dansk, som har trukket på fire forskellige lakridsurter, hyldeblomst, æble-safran og æble-rosmarin. Skovsgaarde har lanceret økologisk remoulade og mayonnaise som friske kølevarer i bæger. Oscar bouillonpulver fås nu økologisk i både grøntsags- og kødvarianter. Bornholmske Nykerbrød håber at få mulighed for at sælge to nye typer knækbrød med tydelig smag af hhv. æble og gulerod. Aalbæk Specialiteter overvejer at lancere børnevenlige salamisnacks i mundrette størrelser. Søvind Mejeri udbygger sit udvalg af flødeoste med en græskarsennepudgave. Smør med chili fra samme mejeri er en nyhed i Løgismoses kølemontrer. Stenalt Gods byder på en ny skæreost af gedemælk. Mere ost Thises Vesterhavsost vandt Gourmetprisen i 2008 og har hidtil kun været ude i restauranter og ostebutikker, men snart kan Irmas kunder også få fingrene i den. Naturmælk laver røgede oste – en fast ost, en brie og en blåskimmelost. Mejeriets Høost, der er fremstillet af mælk fra køer, som kun har fået hø, fik Gourmetprisen i 2007. Hidtil har ostene været forbeholdt restauranter, men nu er der planer om at lade detailhandlen komme til ostebordet. Naturmælk har også været på besøg hos bæravlere og byder på en fedtfattig yoghurt med danske solbær og ribs, som fås i flere supermarkedskæder. Nutana Spelt-otto fra frostmontren kan svitses og indkoges på 10 minutter, og så kan man eventuelt selv tilsætte ost. Fås i to varianter: rodfrugter og champignon-basilikum. Til dit brød Senere på året lancerer Skærtoft Mølle økologisk gær og bagepulver. Gærpakken indeholder 42 gram, som passer til 1 kg mel. Bagepulveret er fremstillet af pulveriserede vindruekerner. Og skal der lidt sødt på brødet, kan man prøve Dolce Latte, som er en ny økologisk karamelsmørecreme fra firmaet Mølle Skovly.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her