De bliver ofte beskyldt for ikke at være lige så hyggelige som de go’e gamle glødepærer – at de giver et koldt lys, der flimrer og er svært at se klart i.
Men A-pærer er ikke, hvad de har været. De seneste år er der kommet mange nye energisparepærer på markedet. Og det betyder, at afstanden mellem gløde- og sparepæren er blevet mindre, fortæller projektleder Poul Erik Pedersen fra Elsparefonden, der med en ny kampagne ønsker at gøre op med nogle af de fordomme, der hersker om sparepærer.
»Du kan sagtens få en elsparepære i en varm farve, der kan være lige så hyggelig at kigge på. Vi siger ikke, at lyset er det samme som i en glødepære. Men til en lang række formål er det lige så godt«, mener han. Køb kvalitet
Hvis man vælger en sparepære af dårlig kvalitet, kan det ifølge Poul Erik Pedersen være en af grundene til, at lyset er koldt og hårdt. Køber man i stedet en A-pære, der er mærket med Elsparemærket og har en lav farvetemperatur på under 2700 K, vil lyset være varmere. Og kun få vil bemærke, at lyset ikke kommer fra en glødepære, mener han.
»Når sparepærerne typisk har haft et mere koldt lys, skyldes det pulveret på indersiden af lysstofrøret. Det bestemmer pærens farveegenskaber, og tidligere har det været fremstillet af et billigere materiale. Men i dag er det en fordom, at lyset altid er koldt. Nu kan du få både og. Desuden var A-pærerne også altid større end glødepærerne og havde en anden form, hvilket gav en anden fordeling af lyset. Men nu fås de i samme facon og størrelse som glødepærerne«, forklarer Poul Erik Pedersen. Ikke helt det samme
Han erkender dog, at evnen til at gengive farver stadig ikke er lige så god hos sparepærerne:
»Til almindelig læsning og skrivning er det ganske udmærket. Men sparepærerne er ikke helt så gode til at gengive farver. Hvis du vil lyse et oliemaleri op eller have, at bøffen på spisebordet skal være rigtig rød, så er der nogle steder, man kan overveje at supplere med en halogenpære«, siger han. Suppler med spots
Den holdning deler lysarkitekt Asger Bay Christiansen, der lever af at rådgive om lysindretning og har sat lys i flere virksomheder, ministerier og kirker.
»Elsparepærer er geniale til at lyse gangen op, carporten eller loftet i et stort rum. Men det er svært at hygge sig og se rigtig skarpt i det lys. For det har kun ni farver«, forklarer han. Dryp med godt lys
»Det vil sige, at lyset fra elsparepærer kun indeholder en type rød og ikke de 800 nuancer, der findes i virkeligheden. Når jeg spiser middagsmad med min elskede, vil jeg have et godt lys. I mit firma plejer vi at indrette med 80 eller 90 procent sparepærer, og så dryppe lidt rigtig godt lys hist og her«, siger Asger Bay Christiansen.
Han mener, at kombinationen af forskellige lystyper er nøglen til god belysning og et lavt elforbrug. Et af hans principper er, at lys aldrig må blænde, og at godt lys også kræver mørke, fordi kontraster er vigtige for vores syn. Sluk lyset
»Hvis du vil spare på energien, er det allervigtigste råd at slukke lyset, når du ikke er i rummet. Desuden ser du bedre, hvis en del af lyset omkring dig er slukket, fordi mørket gør, at øjet bedre kan koncentrere sig om lyset. Min lærer på Arkitektskolen plejede at sige, at der er skummetmælkslys og piskeflødelys. Piskefløden koster mere, og man spiser den derfor ikke på havregrynene om morgenen. Men man kan ikke undvære den, når man skal spise sauce om aftenen«, siger han.
Et af hans bedste råd er at spare på lyset i det hele taget. Hvad enten man bruger sparepærer eller halogenspots.
»I stedet for at have alle otte sparepærer tændt i stuen, kunne man slukke to af dem og så tænde en enkelt 35 watt halogen. Og omvendt: Hvis du ikke synes, at du kan se ordentligt i sparepærelyset og derfor anskaffer dig en lampe ekstra, har du jo ikke sparet noget. Man skal huske, at det også kan lade sig gøre at spare på sparepærerne«, understreger Asger Bay Christiansen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Jeg fik helt ondt i maven, da jeg læste dokumentet«: To historikere mener at kunne afsløre intim sandhed om Frederik VII
-
I 1987 skrev den vanærede præsident et personligt brev til Trump. Det kom til at ligne en profeti
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Nu forstår jeg endnu bedre den tonstunge skam, som Mathilde Arcel skulle bære på
-
»Jeg savner nogle at snakke med«: På sine besøg på kommunens plejehjem mødte borgmesteren mange yngre borgere: »Det må vi kunne gøre bedre«
-
»Han er virkelig intelligent og en meget snu politisk aktør«, og han kan blive et kæmpe problem for Trump
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
Klumme af Kim Skotte
Klumme af Noa Redington
interview