0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Find den bedste cykellygte

I byen kræver lygterne ikke så meget saft og kraft, som hvis man forcerer vintermørke landeveje. Der findes cykellygter til hvert et behov og i alle prisklasser.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
MIRIAM DALSGAARD
Foto: MIRIAM DALSGAARD
Mad og drikke
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Mad og drikke
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Selv om vintertiden er på retur, kommer man som cyklist stadig ud i de mørke timer.

Bliver det sent, er det mørkt på vej hjem fra arbejde. Ellers også tog det lidt længere tid inde i supermarkedet.

Lygteløs er man i hvert fald. Og belæsset med varer står man så og overvejer, om man skal snige sig hjem kørende på cyklen eller lovlydigt trække.

En jungle Så nye lygter må der til, men det er en jungle. Før stod valget mellem en ustabil dynamo og en batterilygte – Nefalygten.

En rund plastikcylinder med en mat kuppel. Man tændte den ved at skrue kuplen ned, så pæren indeni berørte pluspolen på batteriet. Det gav nogenlunde lige så meget lys som en vågelampe på et børneværelse.
Forskellige lygte-trends

I dag er der langt flere muligheder. Man kan faktisk tale om forskellige trends – for lys på cykler er markant anderledes nu end for blot fem år siden.

Nu er der en mangfoldighed af sofistikerede batterilygter – mange med lysdioder, der sender imponerende meget lys ud.

Smart i går - ufedt i dag Der er navdynamoer, oldschool-dynamoer (der ikke er så dårlige endda), induktionslygter, hvor magneterne sidder på egerne. Der er opladelige lygter, der skal i stikkontakten – og om fem år igen hedder det nanoteknik med lys, der blusser ud fra strategisk perfekte steder på stellet – energien induceret fra dækkets møde med underlaget.

O.k., det sidste var bare noget, jeg fandt på, men faktum er, at tingene skifter hurtigt – og hvad der var smart i går, er mindre fedt i dag.
Udød lygtetype

Det gælder for eksempel med de opladelige lygter. For fem år siden var det virkelig smart: Man tog bagenden af lygten, stak den ind i en stikkontakt, hvorefter batteriet blev ladet op. Supersmart, ingen udgift til batterier.

Men opladelige batterier har den ulempe, at de dør pludseligt og uden varsel – således også med den type – på 100 meter går den fra masser af lys til bødefaretruende mørke. Disse typer findes stadig, men er på tilbagetog.

Sjov diode
Der er også teknologier, hvor man tænker: Hvorfor er der ikke nogen, der er gået videre med det. Den første diodelygte på dansk grund var således en sjov lygte fra låsefirmaet Basta.

Ingen mekaniske dele overhovedet – man skulle blot kortslutte to metaltappe, der stak ud af plastikhuset – så var der lys. Altså rødt baglys.

For det kneb med at udvikle en diodelygte med hvidt lys. Men det kom. O.k., ikke helt hvidt, men grønligt og gulligt, og nu er der en del med et let blåligt skær.

Dobbelt levetid med blink
Nogle blinkede, andre kunne både permanent og blink. Dette er stadig tilfældet med langt de fleste diodelygter på markedet. Batteritiden fordobles nemlig med blink.

Der skulle lige lidt lovændring til, før blink blev tilladt, men det er det nu. Egentligt orienteringslys giver blinket ikke – på en mørk skovvej er det uanvendeligt, men i byen er noget, der blinker, mere eller mindre ensbetydende med en cyklist.

Døde batterier
Ved valg af lygtetype er der altid tale om et kompromis.

Har man batterilygter, skal de fødes med nye batterier fra tid til anden, hvilket er irriterende – især fordi batterilygter selv på næsten flade batterier har en tendens til at lyse godt op, lige når man tænder dem, hvorefter de langsomt begynder at fade ud.

Tabte lygter
Der er også det fugtige danske klima, hvor lygternes indre strømførende dele begynder at irre. Man skiller skidtet ad og kradser i kobberet med en skruetrækker og opnår på ny forbindelse. Man kan jo også tabe dem – det sker tit – batterierne forskubbes osv. osv.

Samtidig har lygtefabrikanterne en tendens til at fremstille individuelle holdere – flere fabrikanter har oven i købet flere forskellige holdere og dertilhørende lygter. Der gør, at man ikke bare kan flytte lygterne fra den ene cykel til den anden.

Dynamoen er blevet bedre
En dynamolygte sidder permanent på cyklen og skal blot klikkes ind på dækket. Sådan var det i gamle dage, og det var ofte noget ustabi