Tjek medbragte selv et par billige stegepander til testen, som Michael Dinesen tager i øjesyn efter at have opridset to vigtige forudsætninger for en god stegepande: Den skal kunne fordele varmen jævnt på hele fladen, for panden passer sjældent 100 procent til blusset. Og den skal kunne holde på varmen. Ellers risikerer man, at maden bliver kogt frem for stegt, fordi temperaturen falder, når råvarerne kommer på panden eller bliver vendt. En stegepande, som lever op til begge krav, vil ofte have en ret tyk bund. Den superbillige »Det er en meget let og tynd pande i blødt aluminium, og den vil hurtigt blive stegt i stykker. Men som en hurtig begynderløsning er den da o.k. Så kan man jo ønske sig en ordentlig pande til jul«, lyder hans ord om Ikea-panden Steka. »Tænk, at man kan få en stegepande for 15,75 kroner. Det troede jeg faktisk ikke«, udbryder han så. Informativ emballage
En Kløverblad Premium-pande fundet i Føtex til 79,95 kroner får ros for den udførlige tekst på emballagen, som tilråder, at man bruger redskaber af træ eller plast for at skåne slip let-belægningen, og oplyser, at panden ikke tåler en tur i ovnen. Selve panden udløser ikke den store jubel hos fagmanden. »Men den virker da mere solid end Ikea-panden«. Dårligt håndtag 149,95 kroner er prisen for en Cookware-stegepande fra Kvickly i samme størrelse, og det er Michael Dinesens klare vurdering, at man får en bedre pande, hvis man betaler lidt mere. »Den har mere tyngde og tykkere bund. Men desværre er håndtaget skruet på, og den løsning går jeg altid uden om. Når skruen går løs, er det svært at få håndtaget til at sidde rigtigt fast igen. Gå efter nitter, men vel at mærke rigtige nitter, som er skudt ind i materialet«, siger Michael Dinesen. Panden i ovnen »De billigste pander har som regel plastikhåndtag og kan derfor ikke gå i ovnen. Den mulighed vil jeg gerne have, f.eks. hvis jeg har stegt rødspætter, og tilbehøret lige skal være færdigt«, siger Michael Dinesen, mens han bladrer i stegepanderne hos køkkenudstyrsforhandleren H.W. Larsen, der ligesom Hotel- og Restaurantskolen har adresse i Kødbyen på Vesterbro i København. »Her er et godt bud på en slidstærk aluminiumspande med et håndtag, som tåler en tur i ovnen«, siger Michael Dinesen om panderne fra danske Scanpan. De koster 545,50 kroner i størrelse 28 cm og 345,50 kroner for 24-centimeters udgaven. Har man gas, holder stålpanderne fra Matter nærmest evigt, men de egner sig ikke til et almindeligt komfur, fortæller fagmanden. Priserne er 225,50 kroner (28 cm) og 172 kroner (24 cm). Et godt køb Andre pander er han mere forbeholden overfor. Bourgeat-panderne har en sart belægning, og nitterne er et andet svagt led, vurderer Michael Dinesen. Så vælg hellere en støbt 3-lags pande fra Run Lyon-Guss, for de har en god tyk bund, lyder hans råd. Priserne for en sådan befinder sig omkring 500 kroner. »Det her er et godt køb«, udbryder Michael Dinesen ved synet af en 28 centimeters støbejernsgrillpande fra svenske Skeppshult til 332 kroner. »Den har stålhåndtag, som i modsætning til støbejernshåndtag ikke bliver varmt«. Støbejernspander med samme mål fra franske Le Creuset koster næsten det dobbelte og har et håndtag, som bliver varmt. »Men mærket er jo kendt for at have en vis lækkerhedsfaktor«, konstaterer Michael Dinesen. Konklusionen Hans konklusion er, at man sagtens kan få en gedigen stegepande for 250-300 kroner. Og bruger man induktionsvarme, som er baseret på magnetisme, skal bunden bare indeholde en slags jern – aluminium duer ikke til den varmekilde. »Så handler det bare om at behandle sin stegepande ordentligt: Pas på bratte temperaturskift. Lad være med at sætte en kold pande direkte på et varmt blus. Sæt panden på og lad den varme op. Og lad den køle af, før du vasker den. Ofte kan man nøjes med at tørre panden ren med en svamp uden sæbe og nøjes med at vaske bagsiden«, siger Michael Dinesen, før han inviterer os en tur med i køkkenet på Hotel- og Restaurantskolen. »Her skal I se mishandlede stegepander«, siger han og henter en broget buket af kulsorte pander med bølgende bunde. »De pander har fået masser af bank. Vi har jo 1.200-1.300 elever på skolen om året, og det er ikke altid nænsom behandling, panderne får her. Men de kan stadig bruges på gas. På et almindeligt komfur er pander med så skæv bund derimod intet værd«, siger Michael Dinesen. Flere af panderne har fået ridser i belægningen. »Ja, de var røget ud, hvis det var hjemme hos mig. Jeg har ikke lyst til at få flager af pandebelægning i min mad«.