I virkeligheden er den en knop – en lille blomsterknop, der ikke har fået lov til at vokse sig stor, folde sig ud og vise sine smukke hvide eller sartrosa blade og sine mange og lange lilla støvdragere.
Den er stadig en lille, sammenfoldet, grøn gnalling, når den plukkes, saltes eller nedlægges i eddike eller i begge dele. Og når den ligger dér i glasset med sine fætre, ligner den en tangplante eller en lille irret grøn sten med millioner af år på bagen.
I hvert fald ser den ikke ud som noget, der kunne blive en smuk orkideagtig blomst. Eller som noget, man vil tilsætte sin mad, for den sags skyld.






























