Vi kommer absolut rundt i hjørnerne i denne måneds luksustest. Især er stilen i de hvide vine varieret: fra tørre, slanke og kølige vine, over de lette halvtørre – videre over intense, rige, men tørre vine – og til sidst en decideret sød vin. Det giver selvsagt et utal af muligheder, når vinen skal sættes til mad. Det kan både være hvid fisk, skaldyr, grønsagsretter, fjerkræ, forskellige oste og desserter. Man kan næsten komme hele paletten rundt, når undtages rødt kød i forskellige udgaver – men der kommer testens rødvine smukt ind.
LÆS VINTESTEN UGE 49 Det lysner i ugens vintest
Disse er ligeledes ganske forskellige, selvom alle er tørre – hvilket jo ikke er så usædvanligt. Men blandt de røde finder man både cool, frugtige vine og nogle, der er tanninmættede og strenge. Der er også et par rigtige bassevine med fylde og rigdom. Her ligger det lige for med råt og marineret kød, stegt og rødt kød, og i den rige ende hjertevarmende simreretter med blæs på krydderierne.
Ren som nyfalden sne
Eneste ’søstervine’ i testen var to tyske riesling, som gav den rene, friske, klare oplevelse, denne drue kan levere. Rene som nyfalden sne – meget apropos i disse tider. Den tørre skal have hvid fisk i enkel servering – den halvtørre skal have oste eller thaimad af den lettere slags. Eller sushi, hvis nogen husker vinforslagene for et par uger siden til denne lidt udfordrende spise.
Albarino har ofte nogle meget markante ’grønne’ og friske aromaer, i stil med dem, man finder i de friske udgaver af grüner veltliner og i stort set alle sauvignon blanc.
Disse vine er strålende til grøntsager, både rå og tilberedte. Men kan også passe fint til både fiskeretter og skaldyr – hvis det er lidt rigere tilberedninger, kan man passende arbejde kontrapunktisk med vinen: at tage noget friskt til noget rigt.
Ved den norditalienske Flor de Uis bevæger vi os ind i et noget federe og rigere univers, som bør serveres til enten spicy mad fra Fjernøsten, eller hvorfor ikke fjerkræ i tilberedning med sødlige ingredienser (for eksempel and med mango) eller saucer med fedme.
Monbazillac er en regulært sød vin i stil med sauternes, og her kan man tænke på lettere desserter med frugt (abrikos, fersken, ananas, melon og mango), eller på blå oste eller foie gras, hvis nogen tør give sig i kast med sådanne sager her op til jul.
Rød vin til rødt kød
Den køligt frugtige vin fra Nordrhône, St. Joseph, har masser af frugtsyre og en markant frugtig næse. Det er faktisk en rigtig fin vin til råt kød – enten carpaccio eller et af bistrokøkkenets glansnumre: rørt tatar, hvor man blander hakket kalve- eller oksekød med løg, sennep, kapers, krydderurter, olie og eventuelt lidt cognac eller armagnac. Og serverer det med supergode fritter og en lidt bitter salat, for eksempel frissé.
To af de røde udmærker sig med en anden form for syre, nemlig tannin eller garvesyre. Det er baroloen og bordeauxen. Netop tannin neutraliseres smukt af rødt kød – altså okse, kalv, hår- eller fjervildt og, lidt mindre oplagt, lam.
Det er ranke vine, som sat til det forkerte kan forekomme vel barske. Men sammen med netop rødt kød blødgøres det strenge.
HVIDVINBrauneberger Juffer 2009,Kabinett Schloss LieserMosel, TysklandDomaine Brandis, 1 fl. for 119 kr. Übercool duft med citrus og masser af mineraler – flint. Let sødlig smag med god balancerende syre. Fin, men bør gemmes.
