Politiken lancerer nyt historiemagasinLæs mere

VINGLÆDE. Skal du ud at spise en god middag, hører den rigtige vin med til oplevelsen. Lad dig ikke styre af forestillinger om, hvad man skal og bør på en restaurant, når det gælder vin.
Foto: THOMAS BORBERG

VINGLÆDE. Skal du ud at spise en god middag, hører den rigtige vin med til oplevelsen. Lad dig ikke styre af forestillinger om, hvad man skal og bør på en restaurant, når det gælder vin.

Vin

Sådan bestiller du vin på restauranten

Uverskuelige vinkort? Unødvendige ritualer? Vi guider til en bedre vinoplevelse på ferien.

Vin

For mange restaurantgæster er vinen til maden en stor del af oplevelsen og noget, man ser frem til.

For mindst lige så mange er vindelen af en middag i byen eller på ferien dog forbundet med så megen usikkerhed, at det nærmest bliver en belastning.

Det er en skam, for restaurantbesøg er normalt afslapning og nydelse med familie, venner eller en date. Og så er det irriterende at stresse over et element, som burde være ren fornøjelse.

MADKLUB Bliv medlem af Politiken Madklub og vælg mellem 3 lækre velkomstgaver

En væsentlig årsag er desværre nok, at mange føler, at de ikke ved nok om vin, og er nervøse for at blive udstillede.

Det er et dårligt udgangspunkt, for så stiller man heller ikke krav, har ingen forventninger og er glad, hvis blot aftenen forløber uden for mange pinlige situationer og med en vin, der ikke var decideret dårlig.

Spørg bare
Udgangspunktet bør være et helt andet. Det er restaurantens opgave at vide noget, ikke din!

Du er der for at spise, drikke og blive serviceret, og der er ingen krav om, at man skal være ekspert på årgangene i bordeaux eller forskellen på vintage portvin og tawny portvin. Ingen forventer, at man ved alt om rillette, ceviche og coulis.

Så ligesom det er okay at spørge til menukortets ukendte råvarer og tilberedninger for at være sikker på, at man får noget, man kan lide, er det naturligvis også helt i orden at stille spørgsmål til vinene.

Det bør man for eksempel gøre, når tjeneren spørger, om man har lyst til at starte med en aperitif. Hvis ikke der ligefrem bliver stillet et glas på bordet (som derfor må formodes at være gratis), er det helt på sin plads at spørge til mulighederne og ikke mindst prisen.

:

Nogle synes måske, at det er en lidt emsig start, men i hvilke andre situationer køber du noget uden at ane, hvad det er, og hvor meget det koster?

Dette indledende glas er for en del restauranter en kalkuleret pengemaskine, og det er ærgerligt siden at opdage, at det figurer på regningen til 150 kr. glasset, hvis man måske ikke havde specielt meget lyst til det.

Jeg takker som regel altid først nej, for mulighederne fremgår som oftest af vinkortet, og så kan man vælge i ro og mag uden at føle sig presset.

Tjeneren har ekspertisen
Meget forståeligt bliver de fleste en smule handlingslammede ved synet af vinkortet, for udvalget er som regel ganske omfattende.

De fleste vinkort er struktureret efter geografi, årgange og producenter. Det er logisk, men egentlig ret uhensigtsmæssigt, da de fleste gæster i højere grad har brug for at vide noget om vinens stil og type.

Er den let og frisk eller tung og fedmefuld? Blød og frugtpræget eller stram og mineralsk? Visse restauranter har et mere pædagogisk anlagt vinkort opdelt efter stil eller druesorter og med korte beskrivelser af vinene.

Men føler man sig på herrens mark, er der ingen grund til – af frygt for at være til besvær – at bede om husets rødvin eller blot gå efter prisen.

Gør brug af personalet, og forhør dig lidt nærmere. De fleste tjenere er som regel kun glade for, at deres ekspertise bliver efterspurgt. Måske ved man godt, hvilken type vin man har lyst til, men er i tvivl om, hvorvidt det nu er en syrah fra Californien eller en spätburgunder fra Tyskland, man så skal gå efter.

Det kan man forhåbentlig få hjælp til at afgøre.

Prøvesmagning burde ikke være gæstens opgave
Når den bestilte vin ankommer, er det desværre stadig kutyme på de fleste restauranter at gennemføre det lille prøvesmagningsritual.

Tjeneren skænker en sjat i glasset og venter på din godkendelse. Desværre, fordi det er et helt urimeligt krav at bede gæsten godkende vinen, og fordi mange helt enkelt ikke er klar over, hvad øvelsen går ud på.

Det drejer sig ikke om, hvorvidt man kan lide vinen, eller om den lever op til de forventninger, man har til den.

Det handler kun om at afgøre, om vinen har en defekt, og det burde være indlysende, at det er restaurantens opgave at tjekke dette og ikke gæstens. Det gør mange restauranter da også – og det gør kun hele seancen endnu mere unødvendig.

LÆS OGSÅ:

Tjenere undskylder sig ofte med, at gæsterne forventer at prøvesmage.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det er muligt, at det forholder sig sådan, men jeg er temmelig sikker på, at et stort flertal vil være lykkelige for at slippe. Jeg beder ofte tjeneren om at skænke helt op med det samme med en bemærkning om, at jeg er sikker på, at de bytter vinen, hvis der skulle vise sig at være noget galt.

Overvej vinmenuen
Inden for de seneste år er det blevet mere almindeligt, at der til maden tilbydes en vinmenu, hvor der serveres et nyt glas vin til hver ret.

Det er på mange måder et glimrende koncept, fordi det givermulighed for at få vine tilpasset maden, selv om man er alene eller kun nogle få i selskabet og derfor ikke vil bestille en ny flaske til hver ret. Desuden slipper man for selv at skulle bekymre sig om vinbestillingen.

Der er dog et par forhold ved vinmenuer, det er værd at være opmærksom på.

LÆS OGSÅ:

For det første fremgår det langtfra altid, hvilke vine der er tale om.

Det er mindre problematisk, hvis det drejer sig om en restaurant, du kender og har tillid til, men ellers er spørgsmålet igen, hvor ofte man køber noget til 500-600 kr. eller mere uden at vide, hvad det er.

Og det sker ikke sjældent, at der ubemærket har sneget sig en øl, et glas sake eller æblesaft fra det sydfynske øhav ind i vinmenuen.

Pas på åbnede flasker
Det kan være både befriende og det helt rigtige valg, men man vil jo gerne vide det.

Det er altid okay at spørge til vinmenuens sammensætning, og ofte kan det også lade sig gøre at bytte et glas eller to ud, hvis nu for eksempel gewurztraminer eller tør sherry ikke hører til favoritterne.

For det andet kan vinmenuerne være et af de steder, hvor restauranterne prøver at tjene lidt ekstra. Det er selvsagt sværere at vurdere vinprisen, hvis de enkelte vine ikke fremgår, og selv om de gør det, er de ikke individuelt prissat.

Derfor er det lettere at slippe af sted med en uforholdsmæssigt høj samlet pris.

Glasservering kan være kedelig

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Vine serveret glasvis kan være et godt alternativ til vinmenuerne. Den mulighed tilbyder de fleste restauranter, om end i varierende omfang. På den måde kan du for eksempel tage et enkelt glas hvidvin før en hel flaske rødvin. Ulempen er, at prisen ofte er ret høj sammenlignet med hele flasker, fordi der er et vist spild ved glasservering.

Og fordi restauranterne gemmer de åbne flasker så længe som muligt for at undgå dette, kan der også være en del kedelige og flade oplevelser.

Det er et godt råd at bede om at se flasken, og hvis der ikke er ret meget i den, så bed eventuelt om en lille smagsprøve først.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce