Vi har ramt rosétiden. Det er uomtvisteligt og vil fortsætte mange uger endnu. Der er også noget hyggeligt ved de duggede, sartrøde flasker, som ligger på is og venter på at finde det nærmeste glas. Det giver mindelser om Sydens varme – og ikke mindst om Provence.

Jeg har tidligere år været lidt efter de mange roséer. Som skrevet er der noget specifikt sommerligt over netop rosé, og ingen vintype er i samme grad bundet op på en sæson. Desværre er mange roséer gabende kedelige – tutti-frutti-frugtige og ofte med en lidt for stor sødme (mange har restsødme). Men god rosé er læskende og liflig.