For 14 dage dage siden gjorde Mourgues du Grès’s hvide udgave af Costières de Nîmes det godt i testen. Foruden det fine forhold mellem pris og kvalitet, som jo er testens altafgørende kriterium, var årsagen især en god kombination af noget friskt og rankt med dybde og personlighed.
Et godt stykke hen ad vejen kan man sige det samme om husets røde version fra samme appellation, men den kan desuden føje et ekstra nyk til på kompleksiteten. Normalt er friske, saftige og næsten flabet drikkevenlige vine som denne også ret endimensionale med al vægt lagt på frugten. Den er der masser af her med en fuldmoden, men ikke overmoden tone af mørke, brombæragtige bær, men der er også meget mere i form af både ungdommelige mælketoner og et krydret islæt. Egentlig er det dog helheden mere end alle dens enkeltelementer, der gør vinen så fin.
Den smager bare godt, tingene passer sammen, og det ene glas tager hurtigt det andet. Der mangler blandt andet struktur og tæthed til at gøre det til en decideret stor vin, men når man betænker, hvor megen helt ligegyldig standardvin der findes i samme prisleje, er topkarakteren fortjent.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind
