For 14 dage dage siden gjorde Mourgues du Grès’s hvide udgave af Costières de Nîmes det godt i testen. Foruden det fine forhold mellem pris og kvalitet, som jo er testens altafgørende kriterium, var årsagen især en god kombination af noget friskt og rankt med dybde og personlighed.
Et godt stykke hen ad vejen kan man sige det samme om husets røde version fra samme appellation, men den kan desuden føje et ekstra nyk til på kompleksiteten. Normalt er friske, saftige og næsten flabet drikkevenlige vine som denne også ret endimensionale med al vægt lagt på frugten. Den er der masser af her med en fuldmoden, men ikke overmoden tone af mørke, brombæragtige bær, men der er også meget mere i form af både ungdommelige mælketoner og et krydret islæt. Egentlig er det dog helheden mere end alle dens enkeltelementer, der gør vinen så fin.




























