Fasan rimer på pinot noir
Som det tydeligt fremgår af fordelingen af vine, er pinot noir den helt oplagte vin til fasan. Især hvis fasanen ledsages af en kompot af bær – ribs, rønnebærgele eller tyttebær. Det rødfrugtige element gør, at også meget frugtdrevne og unge pinoter spiller fint med – f.eks. de ret kølige, frugtintensive oversøiske vine fra kølige vækstzoner. Men til selve fasankødet – som endelig ikke må tilberedes for længe, så bliver det tørt som ind i helvede! – er der nu ikke noget som en 8-12 år gammel, gerne lidt rustik, rød bourgogne.



























