Aglianico er en af Syditaliens helt store klassiske blå druesorter. Den excellerer først og fremmest i Basilicata omkring vulkanen Vulture og i Campania, hvor ugens testvinder stammer fra. Her står den blandt andet bag rødvinen Taurasi, der er kendt som en kraftfuld og intens vin, der ofte har brug for mindst et årtis lagring.
Cavalier Pepes Antica Fattoria produceres i samme område, men er en friskere, mere frugtpræget og mindre kraftfuld vin.



























