0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er gemt Du har ulæste artikler blandt dine gemte artikler
Janus Engel
Foto: Janus Engel

Jeg kan godt lide, at mænd tør skinne

Siden hun var 19 år, har forlagene spurgt Renée Toft Simonsen, om hun ville skrive sin biografi. Det har hun så gjort. Men først nu, fordi hun selv synes, at der skulle være nok at fortælle. Om at være 80’er-fjæset over dem alle, om angsten og stofferne, der fulgte med, om at slå sig på mænd og gerne ville være hende den lækre, der også er klog.

FOR ABONNENTER

Alt, hvad der bliver sagt i denne artikel, bliver sagt på bredt aarhusiansk.

Når Renée Toft Simonsen griner, gør hun det på aarhusiansk. Når hun slår over i amerikansk og taler om David Bowie, Boy George, Rod Stewart, Robert Palmer og Broadway, ligger Aarhus og dræver på tungen, og når hun siger »asshole«, tror man, at ordet er opfundet i Smilets By. Hjemme hos Renée går man i øvrigt ikke i joggingtøj. Man går i »jokketøj«. Først tror man, det er en vittighed. Det er det ikke.

Renée Toft Simonsen er hende med kindbenene, de blændende blå øjne og verdens hvideste smil, som man tog ud af Aarhus, sendte verden rundt, satte på forsiden af Vogue, Elle og Harper’s Bazaar og gav 50.000 kroner om dagen, uden at Aarhus blev taget ud af hende.

Det var også hjem til Aarhus, hun rejste, da hun 24 år gammel forlod New York, fordi hun ikke længere ville leve af at være smuk, men gerne af at være klog. Det er derfor, vi er her i denne hvidmalede, højloftede, bredplankede herskabslejlighed på femte sal i Aarhus.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce