0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
RYE SKJOLDJENSEN ANDERS/Anders Rye Skjoldjensen/ contact@skjoldjensen.com/ www.skjoldjensen.com
Foto: RYE SKJOLDJENSEN ANDERS/Anders Rye Skjoldjensen/ contact@skjoldjensen.com/ www.skjoldjensen.com

Når jeg læser om Tove Ditlevsen, er det næsten som at læse om mig selv. Den der brutale ærlighed, sarkasme og sårbarhed

Der har tidligere været halve år, hvor Paprika Steen ikke har arbejdet. Men så har hun ikke opdaget det, fordi hun har været i gang med noget oppe i hovedet eller ude i tilværelsen. Men når der på fredag er premiere på stykket ’Toves værelse’, hvor hun spiller Tove Ditlevsen, er det første gang i mere end to år, hun har en rolle. Siden julen 2013 har telefonen ikke rigtig ringet. I stedet har hun brugt tiden på at blive skilt, komme i overgangsalderen og sende sin søn på efterskole. Og på at diagnosticere den paprikahed, der både er hendes store talent, og som hele tiden kommer i vejen.

FOR ABONNENTER

Tove Ditlevsen er kravlet op på skødet af Klaus Rifbjerg. De sidder ved det, der begyndte som et frokostbord, men som nu – timer senere – flyder med flasker og halvspiste sildemadder. Stearinlyset er brændt ned til en fjerdedel af sin oprindelige størrelse, og bøger ligger spredt ud over gulvet i selskab med et par højhælede sko. En messingkogle kaster lys over de grå stuer med de høje paneler og de tætpakkede reoler.

Tove Ditlevsens mand, Victor Andreasen, er gået på gaden efter whisky. Elvis har med andre ord forladt bygningen. Og nu er det bare de to, Tove og Klaus.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu