Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Ateister fører effektiv kampagne mod folkekirken

Ateister opruster i deres kamp for at få adskilt stat og kirke. På bybusser og sociale medier opfordrer Ateistisk Selskab folk til at droppe folkekirken, hvis de ikke tror. Og det virker.

Linje 3A reklamerer for Radio Go, 14’eren til Grøfthøj lokker med festivalbilletter, og 1A skilter med en sparekasse.

Alt kan købes, råber de aarhusianske busser, indtil linje 20 kører over Banegårdspladsen i Aarhus, pakket ind i reklamebannere for noget, der ikke kan købes:

Tro. Eller rettere: Ikke-tro.

Bannerne fra Ateistisk Selskab stiller spørgsmål som ’Hvorfor tro på en gud?’, og ’Talte Jesus og Mohammed med en gud?’. Ikke alle er glade for at få det spørgsmål på vej til skole eller tandlæge.

»Jeg synes ikke, man skal fortælle folk, hvad de skal tro eller ikke tro«, siger Christiane Trolle, der venter på 1A’eren.

»Jeg er ikke selv troende, men det er faktisk helt lige meget. Man skal respektere, at andre kan have en tro«.

Ateistisk Selskab – en 600 mand stor forening af danske ateister – skaber vrede med deres hidtil største kampagne, hvor de via busbannere og websider opfordrer folk til at melde sig ud af folkekirken, »hvis man kun er ’traditionskristen’«.

I Kristeligt Dagblad kalder præster selskabets kampagne »mobning af folkekirken« og mener, at den er »nedladende over for troende«. Kirkekontorer beretter om udmeldelser som følge af kampagnen – ifølge Ateistisk Selskab har mindst 3.000 meldt sig ud, svarende til 9 mio. kr. i indtægter for folkekirken, på Facebook omtaler Konservatives Naser Khader kampagnen som et »idiotisk angreb«, mens Rasmus Jarlov fra samme parti kalder afsenderne »værdiløse nihilister«.

Religion var i årevis som en pudseløjerlig gammel onkel, der var med til familiefesten, men som man regnede med ikke ville være der for evigt

Ateistisk Selskabs formand, standupkomikeren Anders Stjernholm, synes selv, at kampagnen er vellykket:

»Religion er ikke en privatsag, for du og jeg betaler biskoppernes løn. Men der bliver ikke stillet spørgsmål. De religiøse påstande får bare lov at stå uudfordret, selvom de mildest talt har svært ved at bevise, at der i det hele taget findes en Gud«.

Den nye ateisme

Ude i verden har iagttagere siden starten af 00’erne talt om ’den nye ateisme’. Hvor de gamle ateister holdt deres ikke-tro i privaten, vil de nye ateister med forbilleder som bestsellerforfatterne Richard Dawkins og Christopher Hitchens ikke bare selv lade være med at tro. De vil have andre til at opgive troen.

I 2008 rullede den første store buskampagne, der har dannet forbillede for den danske, i London, hvor 800 røde bybusser blev indhyllet i sloganet: ’Der findes nok ikke nogen gud. Hold nu op med at bekymre dig og nyd dit liv’. Siden har afarter af mottoet turneret på busser rundtomkring i verden fra Australien, Sverige og Spanien til Brasilien og Canada. Flere steder er de blevet finansieret af fundraising.

Herhjemme er kampagnen til i alt 35.000 kroner finansieret af medlemmerne i Ateistisk Selskab. Fremstødet tæller også en online videokampagne, der guider til, hvordan man kan melde sig ud af folkekirken på et minut. Videoerne har for længst rundet 100.000 visninger, og kampagnen vidner ifølge teologiprofessor ved Aarhus Universitet Viggo Mortensen om en »mere aggressiv ateisme«:

»Og grundlæggende reklamerer folk jo, fordi det virker«, siger han.

Det er da også til at forstå, hvis kirkefolk synker en ekstra gang. For kampagnen fanger folkekirken på »det forkerte ben«, siger professor Nils Gunder Hansen, der har skrevet om danskernes genkristning i 1990’erne.

»Religion var i årevis ligesom en pudseløjerlig gammel onkel, der var med til familiefesten, men som man regnede med ikke ville være der for evigt. Men nu er religion kommet tilbage som aktør på den storpolitiske scene, og det gør også folkekirken til genstand for politisk debat«.

»Hvis jeg skal være provokerende, kan man sige, at folkekirken er langsom og klog, mens tiden er hurtig og dum. For jeg tror, folkekirken fungerer godt på den lange bane som en baggrundskulisse, man kan søge til på visse steder i sin livsbane«, siger han, men bemærker samtidig, at den rolle gør det svært for kirken at gå imod sådan et angreb og gøre sig »smart og lækker«. Fordi, siger han:

»Det er ikke er i tråd med kirkens dna«.

Det er ikke mindre effektfuldt, at annoncerne fra Ateistisk Selskab kæder Jesus og Muhammed sammen i en af busreklamerne, bemærker teologiprofessor ved Københavns Universitet Niels Henrik Gregersen, der blandt andet i Den Store Danske har skrevet om ateisme.

»Kampagnen sidestiller kristendommen og islam og siger dermed: Hvis ikke man kan lide det ene, bør man heller ikke kunne lide det andet«, siger han.

»Selve det at associere kristendom med islam er at prikke til en guilt by association«, siger Niels Henrik Gregersen og giver et eksempler på, at man reagerer på en skyldfølelse på vegne af andre: Da folkekirken i 2012 indførte homovielser, førte det til udmeldelser ikke kun fra dem, der var imod homovielser, men i høj grad også fra folk, der var imod, at nogen i kirken var imod homovielser.

Domprovst i Viborg Stift Thomas Frank beskylder kampagnen for at bruge en »fattig tidsånd« til at mobbe folkekirken. Når man promoverer udmeldelse som et »konsekvensløst klik«, kortslutter man dialogen mellem kirke og folk, siger han.

Ateisterne fremturer blandt andet med en undersøgelse fra Center for Kirkeforskning fra 2013, som viser, at et lille flertal af danskerne ikke ville melde sig ind i folkekirken, hvis de en dag blev meldt ud.

Når mange danskere nu er passive medlemmer, er det vel meget godt at stille sig selv de her spørgsmål?

»Ja, hvis det sker på et oplyst grundlag«.

»Men vi er grebet af en tidsånd, der er så opslugt af lette løsninger. Folk bliver skilt over nettet og sender hadefulde beskeder og billeder til hinanden uden at tænke over konsekvenserne«, siger han.

Men det er jo nutiden? Tyder det her ikke på, at I har et forklaringsarbejde foran jer?

»Jamen man skal altid kunne stille de her spørgsmål, men så bør man gå til sin præst, så vi som folkekirke har en mulighed for at argumentere for, hvad det er for en opgave, vi løfter, hvad kirkeskatten går til, og hvad er det for en del af kulturarven, vi forvalter«, siger han.

Hvad kan de tilbyde?

Herhjemme er medlemmerne af folkekirken stille sivet ud igennem de senere år. I dag er cirka 77 pct. af befolkningen medlem, viser de seneste tal fra Danmarks Statistik. For 10 år siden var det tal 83. Men ateisternes projekt har et grundlæggende problem, siger iagttagere:

»At være ateist kræver, at der er nogen, man skal op imod«, siger Niels Henrik Gregersen, »og spørgsmålet er, om der er så meget at komme efter. Er folkekirken en trussel mod det danske samfund? Er den en trussel mod dansk liberalitet? Mod individets frihed?«, siger han.

Folkekirken er i dag paraply for så mange – fra den mest troende i Indre Mission til ham og hende, der tror ganske lidt – så det er svært ikke at passe ind på en eller anden måde, siger Nils Gunder Hansen:

»Det er lettere at bryde ned end at bygge op. Vil ateisterne for eksempel kunne skabe ritualer, der giver mening for folk i livets overgangssituationer?«.

Omvendt, siger Viggo Mortensen, bruger man penge på reklamer af en grund:

»Ikke at folkekirken står for fald lige foreløbig. Men det er de små daglige dryp. Næste gang, man står og udfylder skatteblanketten, tænker man måske: Nå ja, 3.000 kroner om året til folkekirken, det er jo alligevel noget«, siger han.

Og bevæger medlemstallet i folkekirken sig ned under 50 pct., vil grundloven blive udfordret. For kan man så overhovedet kalde Danmark et kristent land?

»Vi håber på et samfund, der er helt uden religion, fordi vi tror på, det skaber en bedre verden«, siger Anders Stjernholm fra Ateistisk Selskab.

Er I ikke selv i gang med at missionere?

»Jeg synes ikke, jeg på samme måde siger til folk, at det her skal de gøre eller ikke gøre. Og vi har på intet tidspunkt kritiseret, at religioner søger at prædike deres budskab. Hvis du mener, at du med religion ligger inde med nøglen til det gode liv, så skal du bruge det. Men ja, selvfølgelig forsøger vi at overtale mennesker til at tænke mere som os«, siger Stjernholm.

Hvad er jeres næste træk?

»Det kommer til at afhænge af penge. Hvis der sidder nogen ateistiske rigmænd derude, der vil bakke vores indsats op, er de noget så velkomne«.

På Banegårdspladsen i Aarhus synes buspassager Michael Nielsen, at firmaer og foreninger må annoncere med, hvad de vil. Og så er det »op til folk selv at bestemme, hvad de vil stille op med det«.

Publiceret 12. april 2016

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce