Sidste onsdag forsvarede historikeren Chris Holmsted Larsen på Roskilde Universitet sin ph.d.afhandling om ’Den stalinistiske systemkritiker’.
Titlen har en dobbelt bund. For nok var Carl Madsen systemkritiker, men det var hverken Sovjetunionen eller stalinismen, han kritiserede. Det var demokratiet og den voksende slendrian i Danmarks Kommunistiske Parti, der efter Carl Madsens opfattelse var alt for reformorienteret. Det undertrykkende system var for ham ikke den virkeliggjorte kommunisme, men den borgerlige stat med det forlorne demokrati og manglende retssikkerhed.
Det mærkelige er, at Carl Madsen, der blev født i 1903, og som gennem et langt liv virkede utrætteligt for stalinismen i dens mest doktrinære og brutale udformning, i 1978 døde som anerkendt forfatter og respekteret forkæmper for retsstaten og den lille mand.
Endnu mere forunderligt er det, at hans verdensbillede og samfundssyn har sat sit dybe præg på en hel generation af samfundskritikere og stadig er en vigtig inspiration for især højrefløjens ideologiske opgør med Danmarks politik under den tyske besættelse.
