Vi danskere are vælli vælli guud at English

Vi danskere er rigtig gode til engelsk. Og vores udtale er faktisk ligefrem sexet, siger amerikansk kommunikationskonsulent, som ikke desto mindre har skrevet en bog om alle de fejltagelser, vi begår, når vi taler og skriver på engelsk. Eller danglish.

Vi kan lige så godt spring out in it med det samme: Vi danskere er vælli, vælli good at English – og vi er ikke bange for at kaste os ud i at tale det, hvis der er brug for det.

Det mener den herboende amerikaner Kay Xander Mellish. Men – eller but, som vi siger på engelsk – intet er så godt, at der ikke er noget, man kan rette. Og derfor har hun nu begået en lille guidebog til alle danskere, der har brug for at kommunikere på engelsk. Hvad enten det er direktøren, der skal sælge et produkt, den universitetsstuderende, der skal skrive sit speciale på engelsk, eller turisten, der besøger New York.

'Top 35 Mistakes Danes Make in English' hedder bogen, og den rummer, som titlen antyder, 35 typiske faldgruber, vi ramler lige ned i, når vi taler eller skriver på engelsk.

Ideen til bogen fik hun, efter at hun havde set en video med SF’s tidligere formand Villy Søvndal, der talte om, at »the ice is melting at the poles«.

Noget af det, der er så typisk for danskere, er, at vi oversætter direkte, fortæller Kay Xander Mellish, der oprindelig kommer fra Wisconsin, men slog sig ned i Danmark for 16 år siden, fordi her er »så dejligt«, som hun siger på dansk med amerikansk accent.

Ofte tror vi, at vi bare kan lave en 1:1-oversættelse og blive forstået af alle. Som den mand, hun mødte ude i et firma. Han ville åbenbart gerne gå lige til sagen.

»Og så sagde han: »I would like to be concrete««, griner hun.

På amerikansk betyder ordet ’concrete’ først og fremmest ’cement’, ’beton’ eller ’størknet’. Og det er måske ikke det, man helst vil forbindes med, når man bare gerne vil være konkret.

»I tror, at man bare kan oversætte ting. Som f.eks. ordet ’historie’, som bliver oversat til ’history’ i stedet for ’story’«, siger den 52-årige journalist- og kunsthistorieuddannede kommunikationskonsulent, som i dag lever af at oversætte, skrive tekster, holde foredrag – og altså skrive bøger om kulturforviklinger. For to år siden udgav hun bogen ’How to Live in Denmark’.

I am at the beginning of my period

Flere eksempler på direkte oversættelser har for længst skrevet sig ind i sprogets danmarkshistorie. Som »Screw down a little bit the expectations«, som tidligere fodboldlandsholdstræner Richard Møller Nielsen engang sagde. Eller »I am at the beginning of my period«, som er blevet tilskrevet Radikales Marianne Jelved - og ikke, som det ofte fejlagtigt er blevet sagt, den socialdemokratiske Helle Degn - og betyder ’jeg har lige fået menstruation’. Og så er der ’the prick over the i’ – i amerikanske ører betyder det ’pikken over øjet’ – som ikke bare er en af de sprogvitser, vi slynger om os med, når vi skal være morsomme, men som Kay Xander Mellish rent faktisk har hørt nogen sige. I ramme alvor.

Folk synes, at den danske accent er meget sexet

»Jeg hørte også om en mand, der skulle i Bella Center og tale ved en stor messe, og så gik han op på talerstolen og sagde: »This is the biggest mess I have ever seen««, siger hun. Og griner igen. ’Mess’ betyder nemlig ’rod’ og ’uorden’.

Men Kay Xander Mellishs dagsorden med ’Top 35 Mistakes Danes Make in English’ er på ingen måde at gøre grin med danskerne. Eller at stikke en stor amerikansk løftet pegefinger op under næsen på os. For vi er faktisk rigtig gode til at tale engelsk, siger hun. Mindst lige så gode som svenskerne og hollænderne og meget, meget bedre end franskmændene eller tyskerne, der ta.ler.meg.et.stac.ca.to, som hun siger.

Nykøbing Falstaff

»Jeg beundrer jer. Og engelsk er jo jeres andet sprog. Men jeg ser de samme fejl igen og igen, og det er bittesmå fejl, men hvis min bog kan give folk lidt mere selvtillid, når de taler engelsk, vil jeg gerne hjælpe. Danskerne elsker høj kvalitet, og I vil gerne have, at tingene er i orden, så hvis den her lille ting også var i orden, kunne det være perfekt«, siger hun – og skynder sig at tilføje:

»Men det er ikke noget, der irriterer mig. Jeg kan jo også godt se, at jeg laver en masse fejl på dansk. Hele tiden. I 10 år gik jeg rundt og troede, at det hed Nykøbing Falstaff, indtil det gik op for mig, at det hedder Nykøbing Falster. Og jeg roder altid rundt i ’en’ og ’et’ og har stadig problemer med ’æ’, ’ø’ og ’å’. Jeg kunne lige så godt have skrevet en bog, der hed 'Top 35 Mistakes Kay Makes in Danish'. Bortset fra at det ville være 350 i stedet«.

På top-3-listen over de fejltagelser, vi begår igen og igen, finder vi, ifølge Kay Xander Mellish, ordet ’already’. På dansk kan ’allerede’ godt bruges i både datid, nutid og fremtid, men på engelsk bruger man det kun som noget, der allerede har fundet sted. At skrive, at »the pie will be finished already in five minutes«, er typisk danglish, siger hun. I den misbrugskategori finder man også et ord som ’eventually’, som ikke betyder ’eventuelt’, men ’omsider’ eller ’endelig’, og ’obviously’, som ikke har samme positive klang som det danske ’klart’.

Og så er der alle bandeordene. Vi synes, det er enormt sjovt at sige ’shit’ og ’fuck’, men tænker ikke over, at det lyder umanerlig grimt i engelske ører. Omtrent som hvis en udlænding gik og sagde ’lort’ og ’kneppe’ i én uendelighed.

»Og du får problemer, hvis du går og bruger nogle af de ord, som f.eks. Snoop Dogg synger. ’Bitch’ og ’hoes’ – det kan du bare ikke sige, uden at folk bliver virkelig oprørt«, siger hun.

Nummer 3 på listen er et ord som ’kompetent’, som herhjemme udtrykker noget fint og godt, men som for en amerikaner snarere er noget middelmådigt. Og på en delt tredjeplads er også gloser som ’therefore’, som vi rask væk bruger i stedet for ’derfor’. Men ’therefore’ lyder tungt og tilknappet og er kun gangbart i juridiske dokumenter, siger Kay Xander Mellish.

Jeg lærte i skolen, at man godt kunne sige ’can’t’ og ’won’t’, men at det absolut var pænest at bruge ’cannot’ og ’will not’ på skrift. Men i din bog skriver du, at man lyder arrogant og indigneret, hvis man skriver ’cannot’ eller ’will not’?

»Ja, det er lidt, ligesom at vi i Danmark er gået væk fra ’De’ og i stedet bruger ’du’. Alt bliver mere og mere afslappet – ligesom tøjstilen. Man går ikke så meget med slips mere. Men 'cannot’ og ’will not’ er slips. Og ’therefore’ er et meget, meget stramt slips«, siger Kay Xander Mellish og medgiver, at der i flere henseender en forskel på amerikansk-engelsk og britisk-engelsk:

»Briterne har måske lidt strammere slips. I Storbritannien bruger man også ’Mister’ meget mere, end man gør i USA. I USA er man meget mere på fornavn«.

Verbal jantelov

’Probably the best beer in the world’, lyder et kendt slogan fra Carlsberg. Og det er så typisk os danskere, at vi altid skal underspille, siger Kay Xander Mellish. Janteloven stikker jævnligt snuden frem, også verbalt.

»Danskerne vil gerne undgå konflikter, så I pakker jeres ting ind i en hel masse ord: »Det kunne godt være, i mine øjne, at jeg kunne tænke mig, at det måske skulle være på den måde. Blandt andet«. På engelsk er man meget mere direkte: »Jeg synes, det skal være sådan!«, siger hun.

Men vi bør lægge den danske beskedenhed til side, når vi kommunikerer med udlandet. Det gælder ikke mindst for erhvervsfolk, der gerne vil sælge et produkt, mener hun.

»Engelsktalende folk er vant til at høre store salgstaler som: »This is the best! You should try it. I guarantee you’ll love it!«. Her i Danmark siger man kun, at det er det allerbedste, hvis man ved, at det er det allerbedste. Men hvis du kommunikerer med f.eks. USA, og du har den der meget beskedne jantelovsting, kan du fremstå, som om du ikke har selvtillid«, siger Kay Xander Mellish.

Jeg hørte også om en mand, der skulle i Bella Center og tale ved en stor messe, og så gik han op på talerstolen og sagde: »This is the biggest mess I have ever seen«

På et tidspunkt skulle hun hjælpe et firma med at promovere et produkt. Og dér dukkede den danske underspillethed op sort på hvidt.

»De ville gerne skrive i deres pressemeddelelse: »We were lucky enough to develop this product«. Som om de lige var vågnet op, og så var produktet der bare. I stedet for at være stolte over, at de havde arbejdet så meget med det. Men danskerne gider ikke sælge, de vil ikke trænge sig på, de vil ikke være bilsælgere«.

Og det handler nok om, at danskerne ikke er vant til konkurrence. I hvert fald ikke, som man er det i f.eks. USA, Indien eller Kina, siger hun.

»Da jeg voksede op, fik jeg altid at vide af min mor, at jeg skulle lave et godt stykke arbejde 80 procent af tiden og så bruge 20 procent af tiden på at sige til folk, at jeg havde lavet et godt stykke arbejde. Jeg siger ikke, at I skal være som amerikanerne. Men når du kommunikerer med amerikanere, skal du se ting fra deres synspunkt og ikke være for beskeden«.

Vi har en sexet udtale

Det er også meget tydeligt, siger Kay Xander Mellish, at en del danskere lærte deres engelsk for 30 år siden. For selv om sproget har udviklet sig – ligesom det danske hele tiden udvikler sig – har vi ikke nødvendigvis fulgt med. I dag bruger man f.eks. ikke så meget ’he’ eller ’man’, når man skal udtrykke noget, der dækker begge køn, på amerikansk – som i ’three-man team’ eller ’Each business owner does the best work he can’ – for det er »supergammeldags og lidt sexistisk«, siger hun. I stedet bruger man i dag typisk ordet ’person’ eller skriver grundleddet i flertal.

»Det er vigtigt, at danskerne ved, at de ikke nødvendigvis kan bruge de udtryk, de lærte for 30 år siden. Hvis du er usikker på, om du skal sige ’African American’ eller ’black’, skal du læse New York Times og bruge de udtryk, de bruger«.

Danskerne har en solid tro på, at alle forstår, hvad de siger på engelsk. Men nogle gange må selv den mest forstående amerikaner ryste på hovedet.

»Vi undrer os f.eks. meget over, hvor udtrykket ’fit for fight’ kommer fra. Det er i hvert fald ikke amerikansk. Eller britisk. Vi har altid sagt ’fighting fit’«, siger Kay Xander Mellish.

Hvis man er vokset op med engelsk, er man vant til at høre en masse forskellige accenter – det være sig mexicansk, tysk eller indisk.

Men herhjemme er dialekterne stort set udvisket, så danskerne studser, når der kommer en 52-årig kommunikationskonsulent fra Wisconsin, USA, og taler dansk med tyk amerikansk accent.

Hvis du kommunikerer med f.eks. USA, og du har den der meget beskedne jantelovsting, kan du fremstå, som om du ikke har selvtillid

»Så der er mange, der griner ad mig, og jeg gør jo bare mit bedste«, siger Kay Xander Mellish.

Men ét er, at du synes, vi er gode til engelsk, men hvad så med vores udtale? Er vi til grin i udlandet, når vi taler ’vælli, vælli guud ænglish’?

»Nej, jeg tror faktisk, folk synes, at den danske accent er meget sexet, fordi den er så throaty, altså hæs og dyb. Det er gammeldags Hollywood-cigaret-hæshed. Det synes folk er supersexet«.

Publiceret 14. juni 2016

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    An image posted by Oscars show host Ellen DeGeneres (bottom row, 4th L) on her Twitter account shows movie stars, including Jared Leto, Jennifer Lawrence, Meryl Streep (bottom row L-3rd L), Channing Tatum, Julia Roberts, Kevin Spacey, Brad Pitt, Lupita Nyong'o, Angelina Jolie (top row L-R) and Bradley Cooper (bottom row, 2nd R), as well as Nyong'o's brother Peter (bottom row, R), posing for a picture taken by Cooper at the 86th Academy Awards in Hollywood, California March 2, 2014. The self-portrait tweeted by host DeGeneres and actors taken during Hollywood's annual Academy Awards ceremony on Sunday quickly became the most shared photo ever on Twitter. Picture taken March 2, 2014. REUTERS/Ellen DeGeneres/Handout via Reuters (UNITED STATES - Tags: ENTERTAINMENT MEDIA TPX IMAGES OF THE DAY PROFILE) ATTENTION EDITORS

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen
    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen

    Henter…

    På søndag er der Oscar-uddeling i Los Angeles. Og for første gang siden 1989 vil showet finde sted uden en vært – et job, som bliver kaldt det værste i Hollywood i øjeblikket. For i en tid, hvor alt er syltet ind i værdipolitiske diskussioner, kan ingen længere samle os alle i et fælles grin.

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

Forsiden

Annonce