Debatten om omskæring af drengebørn vækker jødehadet til live

Debatten om omskæring af drengebørn vækker jødehadet til live. I debatter på Facebook får det flere til at skrive, at det er ærgerligt, at Hitler ikke fik bugt med flere jøder.

Otte dage gamle får mange jødiske drengebørn fjernet deres forhud ved en særlig ceremoni. Indgrebet bliver foretaget af en rabbiner eller en anden jøde, der er uddannet til det, og består i, at forhuden bliver skåret væk med en skalpel.

Et flere tusind år gammelt rituelt indgreb, som et stort flertal af danskerne i dag opfatter som et overgreb på barnet og vil have forbudt. Og et indgreb, der for alvor kan vække jødehadet hos helt almindelige danskere.

Debatten er ikke ny. Med jævne mellemrum raser den i medierne og på Facebook.

For et par år siden lavede YouGov en undersøgelse, der viste, at 74 procent af danskerne var imod omskæring, og det ser ud til, at debatten får antallet af modstandere til at stige. I en ny Megafonmåling for Politiken og TV 2, siger 87 procent, at de ønsker at få indført et forbud i Danmark.

I debatten bliver jøders omskæring af deres drengebørn betegnet som »syg«, »perverst«, »tvangslemlæstelse« og sammenlignet med »pædofili«. En del giver udtryk for, at hvis jøderne vil fortsætte »barbariet«, så har de intet at gøre i Danmark. Eller at det er ærgerligt, at Hitler ikke fik gjort det af med flere jøder.

»Debatten bringer ting op, man ikke skulle tro fandtes blandt almindelige danskere. De generaliserer og har fordomme. De siger, at vi skal skride væk til vores land – i betydningen: I er ikke rigtige danskere. Det er skræmmende«, siger overrabbiner Jair Melchior fra Det Jødiske Samfund. For hvad forestiller folk sig? Hvor langt skal man gå tilbage?

»Vi har boet her i 400 år«, som han siger.

3.000 år gammel tradition

En times tid før indgrebet får drengebarnet smurt lokalbedøvende creme på sin penis, og under indgrebet vil drengen ofte få en sut i munden dyppet i lidt vin. Der bliver sagt en bøn, inden en såkaldt mohel – en jøde, der er uddannet til at foretage omskæringen – løsner drengens forhud og sætter en klemme på, så penishovedet ikke bliver beskadiget. Så foretager han et snit oven for klemmen, så forhuden falder af. Det bløder en smule. Mohellen stopper blødningen med en bandage, og det hele er hurtigt overstået. Ofte kan bandagen fjernes dagen efter.

For troende jøder handler omskæringen om, at jøder har en særlig pagt med Gud, som ingen andre folkeslag har. Med omskæringen bliver drengebarnet ført ind i den pagt. For ikketroende jøder handler omskæringen om at bevare en jødisk tradition og fortsat indgå i det 3.000 år gamle jødiske fællesskab ved at holde fast i ritualet.

Modstanderne af omskæring mener, det er et overgreb at fjerne en del af drengens krop, når der ikke er nogen lægefaglig grund til det. De mener, at der kan opstå komplikationer og infektioner, som kan føre til problemer senere og i enkelte tilfælde til dødsfald. Og de mener, at omskæring nedsætter mange mænds seksuelle følsomhed.

Tilhængerne siger, at omskæring ikke har nogen stor fysisk betydning, men er mere hygiejnisk og kan forebygge nogle sygdomme. De amerikanske sundhedsmyndigheder konkluderede for et par år siden, at det så ud til, at fordelene ved omskæring var lidt større end ulemperne, men ikke store nok til en generel anbefaling. For nylig viste en gennemgang af 38 internationale studier, at der i de studier ikke var belæg for påstanden om, at omskæring gav mænd seksuelle problemer.

En tredjedel af verdens mandlige befolkning er omskåret, heriblandt jøder, muslimer og hovedparten af amerikanske mænd. I Danmark anslår man, at mellem 1.000 og 2.000 drengebørn bliver omskåret hvert år.

Skrid med jer!

Mens næsten 90 procent af de alvorlige antisemitiske episoder, som Det Jødiske Samfund registrerer herhjemme, bliver begået af muslimer, så er det noget helt andet, når det gælder debatten om omskæring. Her er det almindelige danskere, der får luft for deres fordomme og modvilje mod jøder. Og tonen bliver hårdere og hårdere, lyder vurderingerne i det jødiske samfund.

Der er helt klart en opbygning, hvor man mere og mere udgrænser en gruppe, taler om dem som mærkelige, som uacceptable

Hjemmesiden exitdk.wordpress.com har forsøgt at dokumentere, hvordan antisemitismen kommer til udtryk i debatten om omskæring, og har samlet en lang række debatindlæg og facebookreaktioner på indlæg og artikler om omskæring.

En skriver: »I mine øjne er den form for omskæring et overgreb i samme dur som pædofili. Hvis argumentet for omskæring er religion, så er jeg tilbøjelig til at mene, at det var synd, Hitler ikke fik gasset dem alle!«.

En anden, at »maleren (Adolf Hitler, red.) skulle have haft nogle få år mere«.

Et indlæg i Politiken 28. september sidste år gav også voldsomme reaktioner. Her advarede cand.mag. i religionshistorie og semitisk filologi Jens André Herberner mod at indføre forbud mod religiøs omskæring af drengebørn, for uanset om hensigten var at varetage drengebørns tarv, så førte den fjendtlige tone og kritik af jøders rituelle omskæring til en dæmonisering af jøder som voldelige, pædofile og børnemishandlere, skrev han. Og fremhævede, at et forbud formentlig ville tvinge jøder til at forlade Danmark.

På Politikens facebookside skrev en:

»Er det virkelig alt, hvad der skal til? Kunne nogen ikke bare have sagt det til Hitler, så kunne han bare have lovgivet sig ud af problemet. Hehe ... Jamen lad os se at få det indført i Danmark«.

En anden reaktion var: »Nå og hvad så? Farvel til jødedommen, hvis det er det, der skal til ...«.

Og en tredje mente, at religiøse omskæringer skulle forbydes: »Det hører den sorte middelalder til. Hvis disse religioners tilhørende ikke vil modernisere sig, så bør de rejse tilbage til ørkenen ...«.

På Politikens facebookside blev omskæring af drengebørn også sammenlignet med stening af kvinder og afbrænding af hekse, og flere gav udtryk for, at den eneste grund til, at der ikke er indført et forbud mod det i Danmark og i resten af Vesten, er den »indflydelsesrige jødiske lobby«.

Jair Melchior har svært ved at forstå den voldsomme ophidselse over, at jøder og muslimer omskærer deres drengebørn. Men de fleste af modstanderne er ikke antisemitter, siger han. Derimod vil det være en antisemitisk handling, hvis det lykkes dem at overbevise politikerne om, at omskæring af drengebørn skal forbydes i Danmark, for det vil være en lovgivning direkte rettet mod jøderne.

»Det er noget, der vil ramme jøderne og skubbe dem væk. Det vil betyde, at jøder ikke længere føler sig velkomne i Danmark, og at mange må flytte«, siger han.

Man »udgrænser« jøder

Heidi Laura er journalist på Weekendavisen, hun er jøde og har skrevet bogen ’Den jødiske verden’. Også hun har oplevet, at debatten om omskæring kan få folk til at reagere meget voldsomt.

»Der var en, der blev så pissed på mig, at han truede mig med vold og flere gange vendte tilbage på de sociale medier og skrev: »Jeg kender din adresse«, og »Jeg kommer efter dig«. Han havde slået mig op på nettet og ringede også til min datter«.

Episoden fik Heidi Laura til at gå til politiet, men det er den eneste gang, hun har oplevet direkte truende adfærd.

Hun er mere bekymret over det skred i, hvad man kan tillade sig at sige om jøder, som hun oplever især på nettet.

»Det bekymrer mig. Der er helt klart en opbygning, hvor man mere og mere udgrænser en gruppe, taler om dem som mærkelige, som uacceptable«, siger hun og spørger:

»Hvornår tipper den? Hvornår føler man, at man rent faktisk har ret til at gøre dem noget. At det er helt okay at lave en lov mod jøder«.

Heidi Laura mener, at det danske samfund krydser en meget alvorlig grænse, hvis politikerne forbyder omskæring af drengebørn.

»For så er man inde og rode ved vores kultur, vores praksis. Det, som for os er naturligt og indlysende, bliver pludselig fremstillet som mishandling af et barn og lemlæstelse. Så er vi pludselig fremstillet som et ukontrollabelt element, som man skal holde styr på«, siger hun.

I det seneste nummer af Det Jødiske Samfunds magasin, Jødisk Orientering, skriver redaktør Tine Bach:

»Vi er trætte af det. Vi orker det næsten ikke mere: At høre om omskæring i de danske medier. Tidligere sagde vi, at det – ligesom med tørklædedebatten – var et emne, der poppede op i medierne hvert femte år som en agurketidshistorie for således at gå i sig selv igen efter en måneds tid. Sådan er det ikke længere. Debatten har kørt for fuld skrue i flere år nu, og det lader ikke til, at den vil stoppe«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce