0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er gemt Du har ulæste artikler blandt dine gemte artikler
Aslak Kellka
Foto: Aslak Kellka

Sproget sladrer om, at det at blive gammel har et dårligt ry i samfundet

Aldrig har der været så mange ældre mennesker som nu, men ingen har lyst til at blive gamle. Det afspejler sig i sproget, som vi udstyrer med nye, positive omskrivninger af den sidste del af livet. Men det positive har det bare med at forsvinde igen.

FOR ABONNENTER

Vi lever længere og længere, men vi bliver faktisk aldrig gamle. Vi kalder det i hvert fald noget andet. I dag rammer vi højst den tredje alder, bliver til seniorer eller kommer til at tilhøre aldersgruppen 60+.

Når noget er lidt ømfindtligt i samfundet, bliver det ord, der benævner det, også hurtigt belastet. Og så forsøger man at klæde det lidt pænere på i sproget ved at opfinde et nyt ord for det samme, der er mere neutralt eller positivt.

»Man har en enighed i samfundet om, at det ikke er attraktivt at blive gammel, så derfor må vi heller ikke kalde det ’gammel’. Hvis man siger: »Han er blevet gammel«, er det det samme som at sige: »Han er blevet affældig, han duer ikke længere«. Derfor opfinder vi nye udtryk, men de bliver hurtigt lige så værdiladede som de tidligere, fordi det stadig betegner en livsfase, der er ikke er så tillokkende«, siger Pia Jarvad fra Dansk Sprognævn.

Derfor skal man passe på med at kalde folk gamle – også når de er det. Mange opfatter det nemlig lidt deklasserende eller ydmygende, fordi der hænger så mange bibetydninger ved ordet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce