En lyshåret kvinde klædt i fængselsbetjentenes uniform, lyseblå skjorte og mørke bukser, stikker hovedet ind ad døren. »Er I ved at være klar?«, spørger hun. Benny Birk Mortensen, præsten med det venlige ansigt under det grå hår, svarer: »Ja, luk du dem bare ind«.
Nøglebundtet i hendes bælte klirrer, da hun går ud for at hente de indsatte.
Der er litteraturaften i Herstedvester Fængsel i Albertslund. Om lidt vil forfatter Christian Jungersen fortælle om sine bøger for en gruppe af de indsatte. Lidt nervøst trippende står den høje mand og venter i fængselskirken, som ud over gudstjenester også bliver brugt til koncerter og arrangementer som det i aften. Kirken ligner da også mere et typisk forsamlingshus med det blågrønne væg til væg-tæppe og de slidte institutionsagtige møbler. Udenfor går betjente rundt langs den fem meter høje betonmur.
De indsatte begynder at ankomme. De drysser ind, klædt i cowboybukser og T-shirts, smilende og pænt hilsende. En enkelt mand i hættetrøje er kronraget og bevæger sig langsomt frem med de brede skuldre skudt frem, men alt i alt er der ikke meget, der leder tankerne hen på, at en pæn andel af deltagerne sandsynligvis er drabsmænd.
