Mikael Rothstein parkerer i en let, silende regn sin lille blå bil foran sit rækkehus i Albertslund. Vi går ind og sætter skoene, inden vi fortsætter op ad trappen til første sal. På afsatsen står et terrarie med en skildpadde, som (får jeg senere at vide) har fulgt ham i mere end 41 år. Vi går ind i arbejdsværelset, et ikke særlig stort rum, der er fyldt ud med et skrivebord og tungt lastede bogreoler. Her sætter vi os på hver sin stol.
Og så forsvinder vi ind i Borneos regnskov.
Det varer ikke længe, før vi begynder at tale om fugle.
»Som du ser her«, siger Rothstein og peger på en halv meter fuglebøger i reolen bag sig, »så har jeg en ornitologisk åre«.
