Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Neil Armstrong/Ritzau Scanpix
Foto: Neil Armstrong/Ritzau Scanpix

De fodspor, kameraer, flag og instrumenter, som astronauterne efterlod sig under Apollo-missionerne vil ikke blive visket ud foreløbig. For Månen sletter ingen spor. Her er det Buzz Aldrin, som er ved at sætte instrumenter op under Apollo 11-missionen. Foto: Neil Armstrong, Nasa

Månen tur-retur: Sporene fra månelandingen i 1969 findes stadig

I år er det 50 år siden, at Neil Armstrong en smule tøvende forlod det sidste trin på stigen til landingsfartøjet ’Ørnen’ og som det første menneske i verdenshistorien satte fodspor på et fremmed himmellegeme. Sporene fra Apollo 11 og de efterfølgende missioner er stadig intakte, og de bør ifølge den amerikanske rumfartsorganisation Nasa fredes, inden robotter og mennesker for alvor gør comeback på Jordens naturlige satellit. Kina tog hul på fremtiden onsdag nat ved at lande et rumfartøj på Månens bagside. Et nyt rumkapløb er skudt i gang.

FOR ABONNENTER

For i år er det 50-året for en af de største bedrifter i menneskehedens historie. For en sommeraften, helt præcis 20. juli 1969, kunne den amerikanske astronaut Neil Armstrong efter en blød landing i Stilhedens Hav på Månen tage det sidste trin ned ad stigen fra landingsfartøjet ’Ørnen’ og plante sin fod i månestøvet som det første menneske nogensinde.

Få fuld adgang om mindre end 2 minutter

De hurtigste bruger mindre end 1,3 minutter på at blive abonnent

Bliv abonnent for 1 kr

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden