Læs artiklen senere
Gemt (klik for at fjerne)
Læst
Lloyd Blankfein havde et forklaringsproblem, da han løftede højre hånd og lovede at fortælle sandheden.
Som øverste chef for Goldman Sachs skulle han i april 2010 forklare en åbenlys modsætning for en undrende amerikansk senatskomité.
Den amerikanske investeringsbank havde i flere år solgt værdipapirer til klienter og fortalt dem, at det var en solid investering. Men samtidig havde banken på finansmarkederne spillet på, at de ville blive værdiløse. Uden klienternes viden.
Hvilket førte til store gevinster for banken og ruin for klienterne, da finanskrisen brød ud i 2008.
