Ahmad Walid Rashidi er en fastholder og en overlever.
Han er også en 22-årig dansk medicinstuderende med et kunstigt ben og en personlig historie, der i dramatik og ulykke kan måle sig med hans fortumlede og krigshærgede afghanske fødelands. Og Ahmad har en drøm.
Seks år gammel flåede sprængstykker fra et missil hans ene ben af. Det skete under de kaotiske kampe i Kabul et par år før Vestens angreb på landet og Taleban-styrets fald. Ahmad overlevede både eksplosionen, lægernes efterfølgende forsøg på at lappe ham sammen og flugten med moderen og familien til nabolandet Iran.
Da han var ni år, blev familien udvalgt til at komme til Danmark som FN-kvoteflygtninge. For første gang fik den afghanske dreng en protese og en fremtid. Opvæksten i Hørning uden for Aarhus betød goddag til et dansk velfærdssamfund, men ikke et farvel til Afghanistan, som moderen og resten af familien fortsat har en tæt kontakt til.
