Bing Qin er en væver, køn kinesisk kvinde på 42 år, der taler meget lidt dansk og intet engelsk. Ib Schjeldal er dansk, lettere handikappet, 56 år og taler ikke kinesisk. Så efter konventionelle kærlighedsnormer er de ikke noget oplagt match.
Måske udnytter han hendes fattigdom. Måske udnytter hun sin ungdom og skønhed til at få en rig mand. Måske er der penge indblandet. Måske er det proforma. Det tror myndighederne.
»Efter vores opfattelse er det afgørende formål med dit ægteskab at opnå opholdstilladelse i Danmark«, skriver Udlændingestyrelsen i det afslag, parret har fået på familiesammenføring.
Nu sidder de i hans hus i Jægerspris. Der hænger røde kinesiske papirlamper i stuen, her er lyst og hvidmalet, der er udsigt til Roskilde Fjord, og det er næsten forår i februar. Men Ib Schjeldal føler sig krænket af sit eget land. Ingen siger det, det står ikke i papirerne, men han er ikke i tvivl om, at han er oppe imod den gode smag og et offentligt kærlighedspoliti, der stiller intimiderende spørgsmål, invaderer privatlivet og ikke bryder sig om varme følelser mellem midaldrende danske mænd og yngre asiatiske kvinder.
