Blinkende lygter, politiradiostemmer, sved, alkohol og skægstubbe. Grænserne mellem godt og ondt, forbrydelse og bureaukrati blødes op. De gode havde ægte problemer med alkohol og skilsmisser, de onde havde triste skæbner og en dårlig barndom. Den slags var man ikke vant til at se på de amerikanske tv-skærme, da politiserien ’Hill Street Blues’ (’Distrikt Hill Street’) gik i luften på tv-stationen NBC i 1981. Indtil da havde tv-seriens rolle været ganske enkel: at underholde ud fra laveste fællesnævner.
60’er og 70’ernes sitcoms som ’The Lucy Show’ skulle kunne ses med et halvt øje af husmoderen, mens hun lavede mad. Og endnu vigtigere: De skulle kunne sælge reklameblokke. Kontroversielle emner spillede skidt sammen med de formål.
Men ’Hill Street’ ændrede fuldkommen tv-seriernes dna. »Det hele startede der«, siger Tobias Bukkehave, forfatter til bogen ’50 tv-serier du skal se’.
Producent og forfatter Stephen Bocho skrev serien inspireret af dokumentarfilmen ’The Police Tapes’ fra 1977, hvor et kamerahold fulgte politimænd fra The Bronx på arbejde. Han forklarer i en NY Times-artikel fra 1981 konceptet i ’Hill Street’ sådan her:
