En tirsdag morgen sætter jeg mig ind i Anders Gisselmanns aldrende, men pålidelige Toyota Camry og kører ind i et land, jeg ikke tidligere har skænket mange tanker: Foredragsdanmark. Et sted, hvor kvinder og mænd sidder på stolerækker og lytter til en, som taler. Jeg troede ellers, internettet havde taget livet af den slags, for nu kan man jo klikke sig ind i en hvilken som helst talestrøm uden at flytte sig fra sofaen.
Men det levende foredrag har aldrig haft det bedre.
»Der er måske 10.000 mennesker i det her land, der gerne vil være foredragsholdere«, havde Anders Gisselmann sagt, da vi diskuterede den her tur.
Og det tal står stadig og blinker for mit indre øje, da vi med en bleg martssol i nakken farer over Sjælland. 10.000! Det er ret mange.
