0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Kim Rathcke Jensen/KIM RATHCKE JENSEN
Foto: Kim Rathcke Jensen/KIM RATHCKE JENSEN

Pik på menuen i Beijing

En restaurant i Beijing har specialiseret sig i retter med kønsorganer fra dyr. Ifølge traditionel kinesisk medicin skulle det være godt for potensen. Men virker det? Og hvordan smager en penis?

Der ligger en pik på bordet foran mig. Den er over én meter lang. Det er min frokost.

Luo Cheng, der er kok, står i køkkenet på Guolizhuang, som er en restaurant i Beijing. Han har lige hentet penissen i fryseren, men den er blevet krøllet af at ligge der. Luo går hen til vasken og sætter den stivfrosne pik under den varme hane. Han forsøger at folde den ud, men opgiver.

»Nej, jeg kan ikke rette den ud. Den vil ikke tø op«, siger han og lægger den meterlange penis på bordet.

Pikken kommer fra en yakokse. Og det er blot en af ingredienserne i min frokost, forklarer Luo og peger på bordet, hvor der er skåle og tallerkener fyldt med klumper af kød.

»Det der er penis fra en avlshingst«, siger Luo. Den er omkring en halv meter lang, tyk som en underarm og mørkebrun.

Luo er ved at forberede en hot-pot til mig, som består af seks slags pik. Ud over hest og yakokse kommer de fra hjort, hund, æsel og ged. Og fire af testiklerne skal også med.

Pik er godt for huden

Guolizhuang er nok den eneste kæde af restauranter i Kina – og måske i verden – der har specialiseret sig i dyrepenisser og -testikler. I alt har man pikke fra ni forskellige dyr, som indgår i 30 forskellige retter.

Nogle eksempler: »Røget penis fra vildhest«, »Braiseret hundepenis med friske bambusskud«, »Stegt oksepenis med ananas«, »Langsomt stegte æseltestikler med importerede snegle« og »Friturestegt vædderpenis i blåbærsauce«.

Men hvorfor er der pik på menuen? Det er der gode grunde til, mener Li Yanzhi, der er manager for den ene af Guolizhuangs tre restauranter, der alle ligger i Beijing.

»For mænd giver det energi, og det er godt for potensen og giver et godt sexliv«, forklarede Li Yanzhi, før jeg gik i køkkenet. Derfor er det da også stort set kun mænd – især private forretningsmænd og statens embedsmænd – der er kunder på restauranten.

»I traditionel kinesisk medicin tror man på, at når man spiser en del af dyrekroppen, er det godt for den samme del af kroppen på mennesket«, siger Li Yanzhi. Hun advarer dog kvinder mod at spise testikler, for så risikerer man »at få skæg«. Til gengæld er pik god for kvinders hud, mener Li.

Der er ikke alene forskel på smagen af penisserne. Deres virkning er også forskellig, siger Li.

»Vi importerer sælpenis fra Canada, og det er den stærkeste af dem alle«, siger Li Yanzhi.

For sæler af hankøn har flere partnere, og derfor skal de kunne holde til mere, så deres kønsorganer er stærkere og mere virile. Og den egenskab bliver så ifølge traditionel kinesisk medicin, siger Li, overført til mænd.

Der er dog ikke sælpenis i den hot-pot, som Luo Cheng står og forbereder. Men der er andre dyrepikke, som også er kraftfulde og strutter af proteiner, jern og testosteron.

»Den vigtigste af dem, det er den fra hjort«, siger Luo og peger på en skålfuld fedtede og bleg-gule pølser, som er lange stykker af hjortepenis, men som mest ligner fingerstore orme. Dernæst, i den potente rækkefølge, kommer yakokse og så hest.

Der er også hund, men den har ikke nær samme effekt, siger Luo og peger på hundepikken.

Hunde er i øvrigt de eneste dyr, der har en knogle i deres penis, siger Luo og trækker et lille, fedtet ben ud. Han klasker hundepenissen op på skærebrættet, og man kan høre kødet skille sig, da han sætter slagtekniven i den og skærer den op på langs.

KIM RATHCKE JENSEN/KIM RATHCKE JENSEN
Foto: KIM RATHCKE JENSEN/KIM RATHCKE JENSEN

Endelig er der også testiklerne, som skal med i suppen. Den ene af de fire kogte boller af kød er nærmest rødlig, en anden er gul, en er gennemsigtig hvid og en ligner kogt fars.

»Det her er æseltestikler. Prøv at se, de er meget større end dem fra hest. For hestetestikler krymper meget, når de bliver kogt. Men æseltestikler er store sammenlignet med størrelsen på deres penis«, forklarer Luo Cheng.

Kraftig og kødfuld

Luo har skåret de døde kønsorganer ud i skiver, der er som tykke stykker af bacon. Han har arrangeret det hele på salatblade, der ligger på et glasfad, og det er nu parat til at blive båret fra køkkenet og ind til bordet, hvor det skal ned i en suppe kogt på dådyrhjerter.

Jeg har boet i Kina i sammenlagt cirka syv af de seneste ti år, og jeg har prøvet at spise rådne æg, hund, orme, slange og friturestegte fuglefostre. Men hestepik?

Jeg har sikkert også prøvet at spise rottekød, for med de mange fødevareskandaler er det nærmest umuligt at undgå, hvis man på et eller tidspunkt har spist gademad i Kina. Og skandaler har der været mange af – falsk lammekød, rejer med plastic i hovederne, genbrugt madolie, som kineserne mundret kalder for »afløbsolie«, og senest 20 ton nedfrosset kød, der havde sidste salgsdato i 1967, hvor Jens Otto Krag var statsminister i Danmark. Blandt andet på grund af de mange kinesiske fødevareskandaler er jeg stort set stoppet med at spise dyr. Men jeg er desværre også nysgerrig.

Tjeneren sætter fadet med skiverne af penis og testikler på bordet. Der står en gryde på et blus, hvor den grå suppe af dådyrhjerte står og bobler. Hun tager sine spisepinde og lægger nogle skiver derned.

KIM RATHCKE JENSEN/KIM RATHCKE JENSEN
Foto: KIM RATHCKE JENSEN/KIM RATHCKE JENSEN

Den første, jeg smager, er hestepik. Den er kraftig, kødfuld og har en konsistens som et stykke sejt bacon. Gedepik er derimod en mere anonym smag, og konsistensen er som at tygge i en mellemting mellem en sene og en sej vingummi, der svupper rundt mellem tænderne. Sådan er det også at tygge i en hjortepik. Men den er til gengæld sejere og har en voldsom, intens og mørk smag. Testikler? De er som tofu.

Det hele skulle så være godt for potensen. Men er der bevis for det?

»Altså, angående, ahaha... jeg har i hvert fald aldrig spist det«, siger Xu Jingsheng, professor Henan Universitet for Traditionel Kinesisk Medicin, over telefonen.

»Det påstås jo, at have en effekt. Men jeg kan ikke sige, at jeg tror på det. Og teorien med, at man spiser noget, og det så er godt for den samme kropsdel, sådan hænger det heller ikke sammen. Det er nok bedre at undersøge, hvad der egentlig er i de ting, man spiser«, siger Xu Jingsheng.

Skulle man nu ikke kunne spise det hele op, så tilbyder Guolizhuang, at man kan få resterne med hjem i en hundepose. Eller også kan man lade det ligge og skynde sig væk.

Publiceret 13. april 2014