Foto: Daniel Hjorth

Nu sover Holger Danske i Skjern

Sidste år blev Danmarks største nationalhelt flyttet til Skjern på en blokvogn. Holger Danske skal redde den vestjyske stationsby fra udkantsproblemerne. Men ikke alle i Skjern tror, at den over 1.000 år gamle, sovende Holger er løsningen på byens vanskeligheder.

På parkeringspladsen foran banegården i Skjern forsøger en hollandsk kvinde med et kamera om halsen at få sin familie til at stille sig pænt op foran en af byens nyeste tilflyttere.

Hendes to børn er lidt modvillige, men til sidst får hun et foto af den bronzegrønne skæggede mand, der sidder og sover med korslagte arme ved siden af familiens Honda.

Den fotogene tilflytter er Holger Danske. I denne uge er det et år siden, han efter en ærestur i byens rundkørsel ankom til byen bag på en rød blokvogn.

Siden da er Holger faldet godt til i Danmarks yngste købstad. Efter et kortere ophold i en hal ude på Industrivej har han blandt andet været forbi Skjern Bank Arena, hvor han efter sigende hjalp byens top-4-håndboldhold med at vinde en kneben sejr (25-24) over Bjerringbro-Silkeborg. Og på det seneste har han stået her foran banegården, hvor turister fra ind- og udland har parkeret bilen og taget billeder af sig selv med den danske nationalhelt i baggrunden.

»De der Holger-selfies er der mange af. Der mangler kun en neger og en socialdemokrat, så kan det jo gå verden rundt«, siger Jørgen Axelsen, som spændt følger med i, om hollænderne får billedet af Holger i kassen.

Foto: HJORTH DANIEL

Jørgen Axelsen er manden, der for et år siden gjorde Holger Danske til skjernbo. Med et bud på 3,8 millioner kroner inklusive salær på internetauktionshuset Lauritz.com købte den vestjyske ejendomsmægler og vindmøllekøbmand Danmarks største superhelt, som vi andre køber en brugt PH-lampe.

»Holger er det bedste køb, jeg har gjort i flere år«, siger Jørgen Axelsen og kigger op på sagnhelten, som han med en vis ømhed kalder sin »gamle ven«.

Det nye bysbarn har ifølge Jørgen Axelsen skabt »brandingværdi« af Skjern for mindst 5 millioner kroner. Knap 300 omtaler i aviser og tv landet over er det blevet til i løbet af det seneste år, og ejendomsmægleren selv har fået så meget medietid, at han giver Politikens fotograf gode råd om lyssætning og kameravinkel.

Den over 1.000 år gamle sagnhelt vågner som bekendt op til dåd, hvis Danmark er i nød. Med sit køb, og omtalen, der fulgte med, har Jørgen Axelsen begrænset Holger Danskes redningszone til byen og dens 7.741 indbyggere. Holger Danske skal redde Skjern.

»Jeg har købt ham, for at Skjern ikke skal dø som samfund. Hvis ikke vi har sådan en som Holger eller Skjern Håndbold, så har vi ikke noget«, siger han.

Op mod 90 af Skjerns borgere har købt folkeaktier i statuen, ligesom flere af byens førende erhvervsdrivende har givet fem- og sekscifrede støttebeløb. På den måde er Holger blevet et symbol på den driftige pionerånd, som altid har præget den unge stationsby, mener Jørgen Axelsen.

»I Skjern har vi altid haft dårlig jord, så vi har været nødt til at være entreprenante. Det ligger i vores Skjern-dna, at vi er nødt til at hjælpe os selv, for det er der ikke andre, der gør«.

Det er derfor, vi er taget til Skjern. Ikke kun for at finde ud af, hvad der er blevet af Holger Danske. Men også for at finde ud af, hvad købet af ham siger om byen. Er Skjern ligesom flere andre byer i denne del af landet ved at dø? Og kan Holger Danske i så fald redde Skjern?

Helsingørs aflagte sko

’Tak for at I handler lokalt’, står der i flere butiksvinduer i det, man har udråbt til Danmarks mindste gågade. 11 butikker på 50 meter strøg, hvoraf to er frisører.

Taksigelsen i vinduerne er flankeret af rød-hvide dannebrogsklistermærker. Sidste år var der brunt papir i butiksvinduerne. Skjern Handelsforening, som Jørgen Axelsen er formand for, ville råbe borgerne op. Hvis ikke de handler lokalt, ville det være synet, de blev mødt af. Brun butiksdød.

Den »skræmmekampagne« giver den snart 63-årige Jørgen Husted ikke meget for.

»De kan plastre bustiksvinduerne til lige så længe, de vil, men vi kan jo ikke gå imod udviklingen. Man kan ikke tvinge folk til at handle lokalt, når man kan finde alting meget billigere på nettet«, siger den førtidspensionerede tømrermester.

Foto: HJORTH DANIEL

Han sidder i solen på terrassen ved sin nyslåede græsplæne i malerplettede træsko og en ternet skjorte uden spor af folder. Her, i et parcelhuskvarter fra 1960'erne, er køkkenets radio stillet ind på Radio Midt & Vest, der spiller country. Om lidt skal Jørgen Husted sætte rammer om sin genbos farverige abstrakte malerier som en gave til hans fødselsdag.

Da Jørgen Husted sidste år hørte, at Jørgen Axelsen havde lånt penge i Skjern Bank for at købe Holger Danske og siden gik »tiggergang« hos Skjerns borgere for at få dem »prakket« folkeaktier på, blev han harm.

»Det er ligesom at købe nogle aflagte sko. Nu vil de ikke have ham i Helsingør, så kan I sgu få ham«, siger han.

At få en sovende mand med korslagte arme til at sidde i bymidten er ikke noget at byde en ung og driftig by som Skjern, synes han.

»Det siger da noget om, at her vil man ikke en skid. Det er da det, det symboliserer«.

Ved sin computer ved siden af hjemmeværkstedet har han skrevet flere læserbreve til Dagbladet Ringkøbing-Skjern om købet af Holger. Brevene foreslår alternative placeringer til tilflytteren: Jørgen Axelsens baghave for eksempel eller genbrugspladsen – bronzen som metalaffald og soklen som brokker.

»Skjern er en ung by, der skal profilere sig på nytænkning, ikke på oldtidsminder. Jeg så hellere, at man fik noget moderne kunst, noget, vi kan blive forargede over på en anden måde. Vi skal ikke gå tilbage«, siger han.

Nytænkning og driftighed er der faktisk allerede masser af i Skjern, mener Jørgen Husted. Så langt er han enig med Jørgen Axelsen. I 1970’erne gav byens borgmester ovenlysvinduesfirmaet Velux en stor grund i Skjern for 1 krone. I dag beskæftiger firmaet 500 mennesker her. Og netop nu er man i gang med at bygge et 14.000 kvadratmeter stort innovationscenter, Innovest, ved Skjern Å.

»Det er tegn på udvikling, i stedet for gammelmandstænkning«, siger Jørgen Husted.

»Man kan ikke blive ved med at tro, at Skjern kan være en handelsby. Alle butikker lukker lige så stille, det kommer også i Skjern. Det kan Holger da ikke redde os fra«.

Det vilde vestjyske

Skjern har altid gjort alt, hvad man kunne, for at blive og forblive en by. Mens andre, ældre byer fik det hele serveret, skulle der vilje til at være by her i Skjern.

I 1875, da byen begyndte at udvikle sig ud fra den nyåbnede vestjyske længdebane, var Skjern et vestjysk klondike uden ret meget andet end et vandtårn, åbne marker og mudrede veje. Men damplokomotiverne havde folk med sig, der stod af i stationsbyen Skjern. Og blev.

De tilrejsende var entreprenante nybyggere, og i modsætning til i gamle købstæder som Ringkøbing var der intet borgerskab eller Varnæs-familier, man som tilflytter skulle udkonkurrere eller alliere sig med. Her var faktisk ikke engang et rigtigt selvstændigt bynavn. Endnu i 1890’erne blev den unge stationsby kaldt Engsig By efter en af egnens store gårde.

I kraft af nybyggernes virketrang voksede handelsbyen Skjern frem med stor fart. Frem mod 1914 opstod blandt andet svineslagteri, andelsmejeri, der blev bygget dampmaskine og vindmølle. Man fik cykelhandel, smedje, modeforretning, tandlæge og butik, hvor skolebørne for 2 øre kunne købe kræmmerhuse med godbidder af indkogt sirup af husbestyrerinden ’Slikke Hanne’. I 1902 fik man som en af de første byer i Vestjylland elektricitet.

»Dem, der slog sig ned her, var meget besjælet af det, man kan kalde viljen til by. Man vil det her«, siger tilflytteren Kim Clausen, der er museumsdirektør på Ringkøbing-Skjern Museum, hvis hovedkvarter ligger i de gamle moseområder uden for bymidten.

Han har skrevet om byens Vilde Vest-periode og de fremskridtsvenlige, ærgerrige skjernboer. Skjernboernes nybyggermentalitet og entreprenante ånd er en del af forklaringen bag, at Holger Danske i dag står i Skjern, siger Kim Clausen, der kalder byen en slags Miniherning.

»De har stadig en ærgerrighed og en ambition om at gøre sig synlige, som man også ser i en by som Herning. Det er den ånd og selvforståelse, der ligger bag, at man køber Holger Danske og får flyttet den herover. Det er måske kun i en by som Skjern, man kan finde på sådan noget«.

Vindmøller eller Holger?

De har flere huller i tænderne i Skjern end i resten af landet. Når skjernboerne læner sig tilbage i stolen hos tandlægen Peter Anthonisen i Bredgade for at få boret cariesen væk, kigger de op på to sort-hvide luftfotos af byen.

Det ene er fra 1954, det andet er fra 2010. 39-årige Peter Anthonisen har tegnet røde ringe på de to billeder, så staklerne i stolen kan se, hvad der skete med byen, da Skjern tog sin anden vækstspurt.

»Alt det, du har uden for den røde cirkel, er industri, der er kommet til siden 1954«, forklarer han og peger på området nord for bymidten, hvor Skjern er flydt ud og opad.

Fra 1960’erne og frem skabte virksomheder som Skjern Trikotage-Farveri og Skjern Svineslagteri arbejdspladser i hundredvis. Industri var i 1960 byens største og vigtigste erhvervsgruppe.

Men i fredags lukkede slagteriet i Skjern. Trikotage-Farveriet standsede maskinerne i 2007 efter årevis med tab. Som i resten af landet fik industrialiseringen i Skjern åndenød.

På værtshuset Rakkerstuen på hjørnet af et af byens torve kan Knud Gottfredsen huske, dengang farveriet beskæftigede 300-400 mennesker. Den 72-årige pensionist, der drikker Rød Tuborg og Doktor Nielsens Bitter, var faktisk en af dem, som arbejdede der.

»Jeg var med, dengang Skjern Trikotage-Farveri var byens største virksomhed. Fyrretyve år arbejdede jeg der«, siger han stolt. Han bliver dog hurtigt afbrudt af sin ven, pensionisten Peder Pedersen.

»Og du var såmænd også med til at lukke den«, siger han, og så snakker vi ikke mere om det.

Byens berømteste tilflytter, Holger Danske, vil de gerne tale om. Bronzehelten skal snart flytte fra banegården herover til Torvet ved Rakkerstuen, og i den forbindelse er det planen, at pladsen, i folkemunde kendt som Mølletorvet, skal skifte navn til Holger Danskes Plads. Det synes de to gamle venner er noget forfærdeligt fis – også selv om møllen ikke står her længere og ikke har gjort det siden før Første Verdenskrig.

»Det er ikke noget med, at vi ikke kan lide forandring. Det har altid heddet Mølletorvet, og det skal det blive ved med«, som Peder Pedersen siger.

Det er tandlæge Peter Anthonisen enig i. Som formand for byens bevaringsforening har han gjort indsigelser mod navneændringen, som kommunen endnu ikke har taget endelig stilling til.

»Byen er udviklet omkring det torv, hvor Skjern Vindmølle for 100 år siden gjorde byen selvforsynende med vedvarende energi. I dag er der en enorm vindindustri i Ringkøbing-Skjern Kommune, og målsætningen er at blive selvforsynende igen i 2020. Mølletorvet er opkaldt efter den mølle. Det er vores historie, man er i gang med at slette der«, siger han.

Selv om tandlægen ikke som sådan har noget imod Holger Danskes indtog i byen, synes han, at Skjerns vindblæste grønne fortid og fremtid er en vigtigere historie at fortælle om byen.

»Jeg er ikke Holger Danske-modstander, men historievogter«, siger han.

Han vurderer, at patienterne, der ligger i hans stol, er delt næsten fifty-fifty i spørgsmålet om, hvorvidt købet af Holger Danske er en god eller en dårlig ting for byens fortælling om sig selv.

Danmarks største vandrehistorie

At de er nødt til at fortælle et eller andet synes at være holdningen hos mange skjernboer.

Ringkøbing-Skjern Kommunes egne prognoser fra 2013 forudsiger, at folketallet vil falde betydeligt de næste fem år. I dag er de mest populære fornavne i Skjern Jens, Niels, Søren, Hans, Henrik, Jørgen, Anna, Anne, Kirsten, Mette, Karen og Hanne. Især antallet af yngre beboere og børn dykker drastisk. Skjern bliver ældre og ældre. Kan gamle Holger Danske, der har sovet i over 1.000 år, ændre det?

Ringkøbing-Skjern Kommunes borgmester, Iver Enevoldsen (V), mener, at købet af Holger i hvert fald har givet byen en masse positiv opmærksomhed.

»Jeg har ingen indvendinger mod at omdøbe torvet efter Holger Danske. Han har jo været med til at sætte Skjern på landkortet«, siger han.

På Chicken & Burger summer softice-maskinen så højt, at det er lidt svært at høre, hvad Huang Phan siger. Den 45-årige vietnameser, der sammen med sin kone ejer grillbaren lige over for Holger Danske, flyttede til byen for syv år siden fra Odense for at være tæt på sin mors grav. Han er ikke i tvivl om, at Holger har gjort noget ved byen.

»Det er rigtig godt, at Holger Danske er flyttet hertil. Ikke kun for min forretning, men for hele Skjern«, siger han.

Nogle gange holder bilerne på Bredgade ligefrem i kø, fordi folk hænger ud ad vinduerne for at få et snapshot.

I Vietnam har de også en historie om en skikkelse, der kommer og hjælper landet i nød. I Huang Phans hjemland er det bare en kvinde, som kommer ned fra himlen. Mange andre lande har myter om en slumrende helt, der stiger frem som fædrelandets frelser, når faren truer.

Vores egen Holger Danske er da også danmarkshistoriens største vandrehistorie uden forbindelse med en historisk virkelighed.

Siden han i 1060 optræder for første gang, i Rolandskvadet som en ædel og tapper kriger med et godt øje til damerne, har blandt andre Grundtvig, H.C. Andersen, Fremskridtspartiet, modstandsbevægelsen og et sovepillefirma digtet videre på historien og udnyttet myten om sagnhelten til deres eget formål.

Kasematterne under Kronborg blev kun Holger Danskes hjem, fordi forfatteren J.M. Thiele i 1818 digtede ham derned. I andre folkesagn, viser og digte slumrer han både under domkirken i Viborg, i en vikingeborg ved Odense og under en af Almind Bakker uden for Kolding. Holger Danske kan tage farve, alt efter hvem der bruger ham.

At han nu er kommet til Vestjylland købt af en vindmøllekøbmand for at redde Skjern fra butiksdød og stemplingen som Udkantsdanmark, betyder blot, at vandrehistorien Holger Danske får endnu et blad, siger museumsdirektør Kim Clausen: »Vandrehistorien fortsætter – nu blot i Vestjylland«.

Så langt som til at sige, at Holger Danske kan redde Skjern fra en fremtid med dalende befolkningstal, vil museumsdirektøren nu ikke gå.

»Men det er i hvert fald en måde at gøre opmærksom på sig selv på og tiltrække nogle turister til byen«, siger han.

På sit kontor ikke langt fra burgerbaren smører Jørgen Axelsen sig en franskbrødsmad med pålægschokolade.

At så tvivl om, hvor positiv en effekt Holger Danske reelt har på dalende befolkningstal og Skjerns status som Udkantsdanmark, er overvejelser, der ikke gør det store indtryk på ejendomsmægleren:

»Hver gang, folk kalder os Udkantsdanmark, bliver jeg vred. De fleste aner ikke en kæft om, hvad de snakker om«.

En sang til Holger Danske

På Holger Danskes 1-årsdag 2. maj havde han arrangeret, at et par hundrede børnehavebørn kom og sang fødselsdagssang for den sovende kæmpe, ligesom den italienske landskabskunstner Alfio Bonannos nye sokkelinstallation af munkesten og brændt egetræ blev afsløret.

Den lokale folketingskandidat, medierne og alle, der har spyttet penge i Holger, var også inviteret til byfesten med musik, kage og saftevand. Hos Jørgen Axelsen er skjernboens indædte vilje til at være by intakt.

Formår Skjern at iscenesætte den nationale myte og tale til det kollektive arvegods i danskernes hoveder om Holger Danske, kan det godt være, at vi om 100 år fortæller vores børn godnathistorier om Holger Danske fra Skjern, siger museumsdirektør Kim Clausen.

»Det kunne da være, at man kunne få skjernboen Peter A.G. til at skrive et Gnags-hit om Holger Danske, superhelten fra Skjern«, siger han jokende.

»Så er den jo hjemme«.

Publiceret 6. maj 2014

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce