Tusmørket har allerede sænket sig over Rio de Janeiro, da 33-årige Bruno Diniz nærmest bliver skudt ud gennem dørene i metrotoget og begynder at drive ned ad den nystøbte betonbro mod Maracanã stadion imellem tusinder af andre fodboldfans.
Han puster lettet over at komme ud i frisk luft. Når der er kamp, står folk så tæt i toget, at man nogle stationer før Maracanã må beslutte, om man vil have hænderne over hovedet eller ned langs siden. På et tidspunkt bliver det nemlig umuligt at ombestemme sig.
»Du risikerer nærmest at få en kønssygdom«, griner en af hans kammerater, der går ved siden af ham.
I det mindste bliver det i omgangskredsen. Stort set alle i menneskestrømmen på gangbroen er klædt i den lokale klub Flamengos trøjer med røde og sorte striber og et lille diskret slogan i nakken: ’En gang Flamengo – altid Flamengo’.
