Gulstribet fare med brod på. Otte ben med hår på. Tung krop med vinger på. De rykker ind på os i lodne, skumle, snigende, stikkende, kriblende, krablende og tilsyneladende retningsforstyrrede afskygninger med det til fælles, at de som regel ikke gør en kat fortræd – men bare har alt for mange hårede ben eller flaprende vinger, til at ret mange kan lide dem.
Det er fobitid. Det er nu, sværmere og insekter kigger ind. De basker frem bag gardiner og kravler ind ad åbne vinduer eller kigger frem over vaskebunker med deres ubegribeligt mange øjne, og angsten for kryb, kravl og især edderkopper har aldrig haft flere ben at gå på.
Ikke alene er det højsæson i august. Det er også kriblekrable år, fortæller en af dem, der er lykkeligt fri af fobien, og som med ærlig begejstring i stemmen kan sige:
»Det her år er guf for kryb og edderkopper«.
