En toårig dreng begyndte 2. december sidste år i landsbyen Meliandou nær Guéckédou i det sydlige Guinea at få feber og kaste op. Kun fire dage senere døde barnet, som en gruppe forskere har identificeret som ’patient nr. nul’ i det ebolaudbrud, der i dag har bredt sig til fire afrikanske lande.
Virussen kom med stor sandsynlighed fra en frugtflagermus, som er virussens naturlige vært. Flagermusene bliver ikke syge af ebola, men kan inficere mennesker enten direkte eller via andre dyr – aber, skovantiloper eller pindsvin – som mennesker jager og spiser eller holder som kæledyr.
I ugerne efter døde drengens mor, storesøster og bedstemor, og via begravelsesgæster og sundhedsarbejdere spredte sygdommen sig som ringe i vandet. Efter fire måneder og 59 kendte dødsofre blev der slået ebola-alarm – men da var det for sent.
Problemet er, siger den amerikanskisraelske virolog Leslie Lobel, som er en del af det forskerteam, der har udviklet forsøgsbehandlingen Zmapp, at verden snorksover i forhold til den alvorlige trussel, som kendte og ukendte infektionssygdomme udgør.
