I divaens egne erindringer optræder han næsten ikke. Urban Gad. Forfatter og instruktør på Asta Nielsens store gennembrud ’Afgrunden’ fra 1910. Og på hen ved 40 andre af hendes film. Og i øvrigt hendes mand. At hun for 100 år siden blev Europas mest berømte filmstjerne, skyldtes udelukkende hendes eget talent, mente hun. Og måske befandt den intellektuelle, kunstnerisk begavede Urban Gad sig godt i skyggen af en stærk kvinde. I hvert fald var han søn af Emma Gad, forfatter til ’Takt og tone’.
Nu giver han sig imidlertid til kende. På 103 håndskrevne ark i A5-format fundet i udklipsarkivet i Filmhuset. Et udkast til en selvbiografi måske. Ufuldstændig, men med detaljerede beskrivelser af det berømte pars flugt fra Berlin for nøjagtig 100 år siden, mens tyskerne dag for dag gled længere ud i paranoia og blodtørst.
»Vi havde taget Film hele Sommeren, Dag ud, Dag ind, i glødende Hede havde vi arbejdet med en dirrende, utrættelig Energi, der sled i vore Nerver, alt medens vi stirrede som hypnotiserede paa det ene store Maal: at slaa enhver Rekord i Arbejdets Hurtighed og Værdi«, indleder Urban Gad sin beretning.
Otte »store Film« havde de optaget på bare 46 dage i Berlin, hvortil parret var flyttet, og selskabet havde opført et helt studie til dem, så de kunne bringe Tyskland på højde med Danmark, der var førende i stumfilm og især efter gennembruddet ’Afgrunden’ satte tonen for andre af tidens tavse film.
