Foto: Henning Larsen Architects / Cobe/Henning Larsen Architects / Cobe

Danske arkitekter har invaderet Sverige

Danske tegnestuer bygger, projekterer og køber sig ind i Sverige, og konkurrencerne vinder de på de blågule kollegers hjemmebane. Hvad sker der hinsidan? Kan svenskerne ikke selv?

Lige på den anden side af Øresund skyder Malmö Live op. Et hvidt koncert-, hotel- og kongresbyggeri i 25 etager med en karakteristisk mønstret facade, tegnet af Schmidt Hammer Lassens danske tegnestue. Lige ved siden af på Universitetsholmen opføres danske Lundgaard Tranbergs ’Niagara’ – Malmøs nye højskolebyggeri. I fiskerlejet Viken ruller arkitekter ind for at opleve københavnske Vandkunstens atmosfærefyldte boligbyggeri, Falun kan brøste sig af et nyt fremsynet bibliotek, tegnet af danske Adept, og oppe i Stockholm sætter tegnestuen 3XN sit præg på byen med 45.000 kvadratmeter svensk storbank:

Også Swedbanks nye hovedsæde er skabt af danske arkitekter.

Moderne universiteter, tunnelbanestationer, hoteller og andre byggerier fra denne side af Øresund fylder nu så meget i Sverige, at svensk arkitekturs tidsskift, Arkitektur, har viet sit seneste nummer til et tema om ’våg’. Den danske bølge.

»Danske arkitekter har for tiden kunder i hele landet, fra Ystad til Kiruna«, skriver redaktøren, Julia Svensson, i sin åbningsartikel.

Eller som hun forklarer i telefonen fra Sverige om, hvorfor der er fokus på den danske ’våg’:

»Vi oplevede, at når vi sad og udvalgte nye markante byggerier at skrive om, så var det bemærkelsesværdigt tit danske tegnestuer, der stod bag«.

Optur og selvsving

Så mens svinene og deres røgtere vånder sig ude i de befængte danske svinestalde, er Danmark lige så stille ved at få en ny eksportvare: dansk arkitektur.

Danskerne »bygger, projekterer, lægger filialer og opkøber tegnestuer«, som Kristian Ahlmark fra Schmidt Hammer Lassen Architects siger, og de vinder højprofilerede konkurrencer.

Og Dansk Arkitekturcenter, der har som en af sine fornemste opgaver at trække de danske streger ud over grænserne, kan konstatere, som direktør Kent Martinussen formulerer det, at Danmark »sælger kassevis af hospitaler og skoler og kulturbyggerier og boliger« til Sverige.

Tidsskriftet Arkitektur, som i forbindelse med sit danske temanummer har udarbejdet en opgørelse over de største danske tegnestuers præg på det svenske marked, sætter også tal på succesen:

Arkitema har eksempelvis omkring 20 procent af sine samlede aktiviteter placeret i Sverige, mens AART er gået fra 0 til 15 procent på de sidste fem år. C.F. Møller, der opkøbte svenske Berg med firmaets 13 medarbejdere i Stockholm i 2007, kan konstatere, at kontoret nu har 40 ansatte i den svenske hovedstad. En af pionererne på den svenske udebane, Vandkunsten, der åbnede markedet for en række år siden, anslår, at 10 procent af tegnestuens virksomhed stadig ligger hinsidan. Og 3XN har omkring en tredjedel af sine udenlandske aktiviteter og knap en fjerdedel af sine samlede aktiviteter placeret i Sverige:

»Det er lidt som med dansk film og danske restauranter: Der er for tiden et selvsving uden lige, hvor vi simpelthen trækker hinanden op«, siger partner i 3XN Kim Herforth.

Foto: schmidt/hammer/lassen
Foto: BIG

Også stadsarkitekten i Malmø, Ingemar Gråhamn, der kan skue ud over byens vesthavn og Universitetsholmen med de danske aftryk, genkender det billede, der tegnes.

»Vi har ligefrem haft lokale arkitekter, der har antydet, at vi nærmest foretrak og aktivt valgte danske arkitekter frem for svenske. Sådan er det altså ikke«, understreger han.

»Når vi anbefaler tegnestuer til konkurrencer, udpeger vi som regel et par her fra byen, en national og en eller to nordiske. Og så er det altså bare ofte danske tegnestuer, der vinder«.

Selvtillid

Svenskerne har tidligere haft en stærk arkitekturtradition. Seniorpartner i Schmidt Hammer Lassen Kristian Ahlmark fremhæver førkrigstiden, hvor svenske arkitekter var »bannerførere for modernismen«.

Hvad er der sket, siden danske arkitekter kan sejle øst på og slå sig ned med projekter og skitseforslag på store svenske byggepladser? Kan svenskerne ikke selv? Er svenske arkitekter bare mindre kompetente end danske?

»Nej!«, svarer Flemming Ibsen, partner i Vandkunsten, der har projekteret og tegnet især i Skåne i 25 år.

»Det er selvfølgelig ikke noget, der ligger i den svenske folkesjæl. Der er andre grunde«.

Hans bud på en forklaring vender vi tilbage til. Det er den, allerflest mener kan forklare den danske succes. Men der er andre grunde: Flere af de arkitekter på begge sider af Øresund, som Politiken har talt med, peger på forskellene i uddannelse. Danske arkitekter uddannes på kunstakademier og skoler med fokus på det kunstneriske. Den svenske arkitektuddannelse er teknisk funderet.

»Det kan betyde, at danske arkitekter bliver mere vant til at eksperimentere med udtryk og detaljer. Det forventes, at man eksperimenterer«, siger redaktøren på Arkitektur, Julia Svensson, og stadsarkitekten i Malmø er enig:

»Det giver et andet fokus«, mener Ingemar Gråhamn, som i det hele taget oplever, at arkitektur fylder mere i den almindelige danske debat, end den gør i Sverige.

»Samtidig har I en stærk dansk arkitekturpolitik og et stort politisk fokus på arkitektur. Der er statslig opbakning til dansk arkitektur som eksportvare, og det betyder, at danske arkitekter strammer sig an. Det løfter, og danske arkitekter har en position lige nu, der giver dem meget høj selvtillid. Det giver dem mod til at stille op i konkurrencerne med selv meget eksperimenterende forslag«.

Foto: AART architects og Sweco Architects
Foto: Christensen & Co

Andre nævner et af verdens strengeste bygningsregulativer som grund til, at arkitekterne herhjemme trænes i at leve op til tidens krav om bæredygtighed. Og atter andre peger på Realdania, der støtter arkitektur herhjemme, som en pengestærk storspiller, der har givet rum for arkitektoniske legepladser i hele Danmark. Når den danske »arkitekturfilosofi« om at sætte mennesket i centrum samtidig matcher den svenske, er der grobund for eksport, som Kim Herforth fra 3XN siger.

Farvede døre og spiseskeer

Men kan der virkelig være en kulturforskel mellem to lande, der ligger så tæt?

»Ja, åbenbart«, siger Flemming Ibsen fra Vandkunsten.

Og så når vi frem til den forklaring, som ikke bare er hans, men som samtlige adspurgte peger på. Og som ikke alene har med anderledes tankegange og designtraditioner at gøre:

Der er en afgørende forskel på arkitektens rolle på de danske og de svenske byggepladser.

I Danmark står arkitekten for helhedstænkning og er typisk med fra første streg og hele vejen igennem, forklarer Flemming Ibsen. I Sverige er arkitekten typisk ansat af entreprenøren i en model med totalentreprise, og bygherren og entreprenøren har det sidste ord og kan hægte tegnestuen af, når det passer ind.

»Det er et problem, og det forværres af, at når svenske arkitekter gennem mange år ikke har arbejdet med at føre et byggeri igennem og håndtere tekniske problemer, mister de færdighederne, og tendensen forstærkes: Arkitekten kan vælge farven på dørene, entreprenøren klarer resten«.

Vandkunsten, der ellers har gode erfaringer med svenske arbejdspladser, har for nylig været gennem tre sager, hvor tegnestuen har valgt at gå fra store konkurrenceprojekter og mindre boligbyggerier, fortæller Flemming Ibsen, der ikke vil sætte navn på projekterne.

»Men det handlede om samtaleformen: Kan bygherren diktere, eller handler det om at opbygge en dialog og sammen nå frem til de bedste løsninger. Vi synes det sidste, men det var der ikke vilje til«.

I en totalentreprise er der to agendaer, forklarer Kim Herforth fra 3XN:

»Vi er vant til i Danmark, at arkitekten kører hele vejen igennem. Det er ikke tilfældigt, at det er i det her land, vi har haft en Arne Jacobsen, der både tegnede bygningerne og det bestik, man skulle spise med inden døre«, siger han.

»Arkitekten vil skabe de optimale løsninger. Og man ville lyve for sig selv, hvis man ikke erkender, at entreprenøren har en anden agenda: Han skal tjene mest muligt. Det ligger i sagens natur, at hvis entreprenøren har det sidste ord, har man sat ræven til at vogte gæs«.

Også Kristian Ahlmark fra Schmidt Hammer Lassen betoner, at den kreative arkitekt kobles af til sidst.

»Det er et problem, for når arkitekten er allerbedst, varetager han jo netop et byggeri fra start til slut«, siger han.

På svensk side er der et blik for, at totalentreprisen kan koste på arkitekturen.

»Når arkitekten ikke får lov at være med hele vejen igennem, mister man de detaljer, som dansk arkitektur er så stærk på, og der indgås kompromiser på arkitekturens bekostning«, mener Julia Svensson.

Netop for at styrke arkitekturens rolle har den svenske regering nu valgt at gøre noget: Den svenske regering har nedsat en gruppe, der skal udarbejde en ny svensk arkitekturpolitik. Direktøren for byplanlægning i Malmø, arkitekt Christer Larsson, er sat i spidsen, og arkitektens rolle vil blive overvejet, siger han.

»I Danmark har der været og er der stor lydhørhed over for arkitektur, og det har ført til, at danske arkitekter har fået lov at udvikle sig. I Sverige har vi ikke længere den tradition. Det svenske marked har simpelthen ikke efterspurgt svenske arkitekters kundskaber, i samme grad som det danske marked har efterspurgt danske arkitekters kundskaber«, siger Christer Larsson.

»Svenske arkitekter er stærke inden for bæredygtig byudvikling. Men når det kommer til bygninger og deres placering i et bymiljø, har danske arkitekter fået lov at udvikle sig mere«.

De nye byggerier i Malmø strækker sig i de her dage mod en klar blå septemberhimmel. Men der tegner sig en lille sky. Mens de danske tegnestuer strutter af ordrer og selvtillid, fordi arkitekterne har fået lov at følge byggerier til dørs, sker der det, at modellen med totalentreprise også er på vej frem i Danmark.

»Det kan undergrave succesen«, siger Kim Herforth fra 3XN.

Samtidig er en ny generation af svenske arkitekter på vej frem.

»Vi er taget derover alle sammen for at græsse, hvor der er grønt. Men det kan jo godt være, at marken ikke bliver ved med at være så grøn. Når det sker, må vi se os om efter nye marker«.

Publiceret 14. september 2014

Redaktionen anbefaler:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce