Den 5. juni 1973 rullede en lastbil ind på Kultorvet i København. Mens hundreder af grønlændere samlede sig omkring den med protestskilte og bannere, stillede fire unge mænd sig op. Og begyndte at spille Grønland tættere på selvstændigheden.
Ikke med trommedans eller traditionelle sange, men med rockmusik. Til lyden af klagende guitarer og en dunkende bas sang kvartettens frontfigur, Malik Høegh, om grønlandsk afmagt. Om imperialisme, om at ligge under for danskerne, om udplyndring af landet langt mod nord. Og ikke på tidens store rocksprog, engelsk, men på grønlandsk.
Bandet Sumé var i færd med at opbygge legenden om sig selv. Som en blanding af Beatles og Che Guevara satte de ord og følelser på inuitternes frihedstrang.
