De 8.000 asiatiske kvinder klapper ikke på noget tidspunkt i løbet af de tre en halv time, koncerten i Jamsil Arena i Seoul varer. De skriger. Og dét i et omfang, så det klør i trommehinderne, hver gang videoskærmene zoomer ind på et af de ti velplejede ansigter på scenen. 10 unge mænd med det lange, asiatiske pandehår ned i øjnene og eyeliner på den våde kant. En syngende, dansende og veltrænet hybrid mellem The Osmonds og Michael Jackson, der får teenagepigerne til at hvine og række armene frem mod scenen, hver gang en af dem lægger hovedet på skrå.
Det er lørdag aften, og boybandet Super Junior har netop taget hul på sin sjette verdensturné, ’Super Show 6’. Et gennemkoreograferet mix af video, laserlys, musik, sang, dans og smalltalk, der begynder med så pludseligt og voldsomt et fyrværkeri, at man forskrækket letter et par centimeter fra de lyserøde sæder i Jamsil Arena.
»Det er ikke bare musik, du kan høre. Det er også musik, du kan se. Det er et kæmpeshow – næsten som at se en film«, råber musikdirektør i S.M. Entertainment Chris Lee gennem begejstringshavet.
Salen er badet i blinkende blåt lys fra de tusindvis af selvlysende glimmerstave, som publikum har købt uden for arenaen. Hvert k-pop-band har deres egen farve, og Super Juniors farve er blå. På ryggen af sæderne i det indendørs stadion hænger desuden et blåt skilt, hvor der står: »Vi er her stadig for at støtte jer« på koreansk. De er en del af den nøje komponerede forestilling og skal holdes op i luften i slutningen af koncerten, fortæller Chris Lee.
