For det utrænede øje kunne det være en landskamp i Parken. Summen af forventning, konfetti i luften, fans klædt i favoritholdets trøjer og begejstrede kommentatorer, der over højtaleren forsøger at overdøve publikummets kampbrøl, når dysten spidser til.
Hele følelsesregistret er i spil. Der bliver heppet, skreget, grædt, og ivrigt viftet med de hjemmelavede bannere dekoreret med alt fra holdenes navne til håbefulde kærlighedsbeskeder fra unge pigehjerter. Næsten uafbrudt popper en smartphone op af mængden og foreviger et angreb, som det udspiller sig, før linsen vendes indad og selfien sendes af sted – så alle ved, man var der.
»Der er ikke noget, der kommer i nærheden af det her. Man bliver totalt grebet af stemningen«, siger 24-årige Francisco Vishart, der sidder forrest, helt oppe ved scenen, og følger slagets gang. Han er taget hele vejen fra Ecuador til Sydkorea for at kunne være med.
Vi er en uge tilbage i tiden, til sidste søndag på Olympic Gymnastics Arena i Seoul, hvor semifinalen i verdensmesterskabet i computerspillet League of Legends er i gang.
