Det var omkring klokken 16 på en tirsdag midt i regntiden, at Alpha dukkede op ved sin ven Ibrahim Berries lille værelse i slumbyen Kalaba Town lidt uden for Sierra Leones hovedstad Freetown.
»Han var en af mine rigtig gode venner her fra kvarteret, svogeren var syg, og Alpha spurgte, om jeg ville komme over og se lidt til ham, så gik vi derover«. Ibrahim peger lidt ned ad gyden, mens han kigger ud i luften.
Ibrahim og de andre i de lavtliggende huse tæt på mangroven var mest optaget af, om der igen ville komme oversvømmelser. Heldigvis var de nye latriner bygget så højt, at de ville slippe for det mest ulækre, når vandet kom ind fra flodudmundingen 400-500 meter væk. Trods bekymringer for endnu en oversvømmelse blev det ikke tropisk tordenregn, som Ibrahim vil huske 26. august for.
Knap tre uger tidligere havde FN erklæret ebolaepidemien i Vestafrika for en trussel mod den internationale sundhed. Alarmklokkerne bimlede i den sydlige del af Sierra Leone, hvor flere hundrede var smittet, men der var ro på Freetown, hvor færre end 20 var registreret som syge.
