Klokken er lidt over otte en efterårslørdag morgen. Jeg stiger ind i en togvogn på underground-linjen Jubilee for at køre tværs gennem London til Wembley Arena. Der skal jeg høre en mand tale. I 10 timer, står der på min billet. Der står også, at denne dag vil ændre mit liv. Det er jo ikke så lidt, så jeg glæder mig til at se, hvad han har at byde på.
Manden hedder David Icke. Han er konspirationsteoretiker, og mange mener, han er bindegal. Mens andre er overbeviste om, at han er en sandhedens budbringer. Uanset holdning er det utvivlsomt, at David Ickes budskaber har vakt opsigt.
Hans karriere som offentlig person begyndte ellers et helt andet sted. Som ung var han en talentfuld fodboldmålmand, der fik kontrakt med klubben Coventry City i 1967. Sygdommen leddegigt satte imidlertid en stopper for en ellers lovende sportskarriere. Men han bevarede kontakten til idrætsverdenen, da han begyndte at arbejde som sportsjournalist. Han endte som en ganske berømt sportsvært i BBC, og tonede i en årrække med jævne mellemrum frem på de britiske TV-skærme. Men den karriere endte brat en aprildag i 1991, hvor han som gæst i det populære britiske talkshow 'Wogan' spredte budskabet, at kloden er kontrolleret af en sammensværgelse af mørke magter, og at han i øvrigt var søn af Gud.
Siden har hans (konspirations)teorier udviklet sig til et omfattende forfatterskab, der emnemæssigt strækker sig fra konflikten i Mellemøsten til pesticider i mad. Mest kendt er han dog for sin teori om, at reptiler fra en fjerde dimension i hemmelighed regerer over menneskeheden og jorden.
