I et næsten tomt spejlklædt prøvelokale i Operaen i København løfter en ung mand blikket mod en kvinde og siger – ikke uden en vis smerte:
»Du skal elske mig hele livet«.
Kvinden går hen og lægger armen på hans skulder, mens hun sætter sig ved ham. Begge unge er elever på Operaakademiet, og replikken om livslang kærlighed kunne sådan set være udsagt af operafaget selv – for det er som bekendt en kunstart, der kræver en vis dedikation af sine udøvere og alle folkene bag dem.
Den stræben kan ses, når man tager en rundtur i operahuset på Holmen en ret almindelig tirsdag eftermiddag. For mens de unge sangere træner skuespil, sidder tre parykmagere et andet sted og sætter hår på plads ét efter ét, og i nodearkivet bliver der i de samme sekunder skrevet partiturer ind node for node, mens der et tredje sted bliver øvet koreografi til verdenspremieren på en nyskreven opera. Teknikere vader rundt i de industrilignende bagscenehaller og tjekker op til den store generalprøve på Mozarts ’Tryllefløjten’, som et hold på omkring 200 ansatte skal fyre af få timer senere foran 1.500 mennesker.
