Hvis oliestaten Qatars selvforståelse kan indkapsles på 30 kvadratmeter, må det være her i en eksklusiv hytte på strandpromenaden i den dyre ende af Doha.
Sirligt opstillede designervarer lokker velhavende kunder ind i biksen, hvor man i det ene hjørne kan få taget et billede sammen med en glinsende papfigur af Qatars emir, Tamim bin Hamad Al Thani. I et andet hjørne kan kunderne købe en notesbog, der afbilder en ung, hovedrig sheikh iført solbriller, som siger: » The future’s so bright I gotta wear shades« med henvisning til oliedømmets galopperende rigdom og fremmarch på den globale politiske scene, der kun ser ud til at gå én vej.
Udenfor har den lune aftenluft lagt sig som en blød dyne over Qatars vildtvoksende hovedstad. Det er torsdag ved skumringstid – begyndelsen på weekenden i den arabiske verden – og som eftermiddag bliver til aften, dukker her flere og flere Prada-solbriller, dyre biler og ferierende rigmænd op.
De forbipasserende kvinder er mestendels iført de traditionelle sorte abayaer eller en niqab – den sorte klædedragt, der kun efterlader en lille sprække til øjnene – men trods den konservative tildækning virker her ganske vestligt. Under ansigtssløret kan man høre deres fnisen, og under tildækningen kan man høre deres stiletter klikke mod fliserne, mens de spiser isvafler, drikker dyr takeaway-kaffe eller tager selfies med deres smartphones.
