I dag er skating større end nogensinde, og en ny bog, 'Dansk Skateboarding', beskriver subkulturens udvikling gennem fire årtier. Her fortæller tre generationer af skatere, hvordan det er at være 16 år og stå på skateboard.
Mit første skateboard var rødt og af plastik. Jeg var 9 år gammel og havde aldrig set noget lignende, da min fars lillebror gav mig det brugte bræt på en sommerferie hos min amerikanske familie i Californien i sommeren 1977. Min farmor boede på en villavej i en typisk amerikansk forstad, og min onkel lærte mig at køre ned ad indkørslen i slalom, ligesom på en skibakke, så jeg ikke fik for meget fart på. I 1970’erne var skateboarding USA’s største ungdomssport, men jeg kendte ikke nogen i Danmark, der ejede et skateboard.
Hjemme i Herlevbegyndte jeg at køre ude på fortovet foran vores rækkehus, men samtidig begyndte aviserne at skrive om unge mennesker, som blev kørt ned på skateboard i USA, og skateboarding blev stemplet som en farlig døgnflue. I 1978 blev det helt forbudt at køre på offentlig vej, og jeg stoppede med at køre, indtil min mor så en artikel i Herlev Bladet. Nogle unge havde fået kommunen med på at lave en skateboardklub, og vi gik til den stiftende generalforsamling. Der blev bygget en blå trærampe i Herlev, og min mor blev valgt som kasserer.
