Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Foto: Miriam Dalsgaard

Alternativets EU-politik? »Den må jeg lige padle på«

Alternativet er snublende tæt at komme på stemmesedlerne. Og så skal Uffe Elbæk dyste med de andre partiledere på tv. Men det bliver uden en klar politik på centrale områder som skat, flygtninge og EU. Det etablerede Christiansborg dømmer Alternativet ude på forhånd.

Danskerne får efter alt dømme et alternativ til de etablerede partier på stemmesedlen til årets folketingsvalg. Alternativet har samlet knap 19.000 vælgererklæringer og er dermed kun omkring 1.000 underskrifter fra at blive opstillingsberettiget. For tiden kommer underskrifterne med en sådan hast, at partiet formentlig når i hus, selv om statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) skulle finde på at udskrive valget i næste uge.

Det betyder, at Alternativet kommer med i meningsmålingerne. Og at tv er forpligtet til at invitere Uffe Elbæk til partilederrunder side om side med Kristian Thulesen Dahl, Lars Løkke Rasmussen og de andre. På den måde vil danskerne høre alternative yndlingsord som cirkulær økonomi, fjerdesektorvirksomheder og bæredygtig vækst. De forvirrede, nysgerrige og imponerede vil så formentlig søge flere svar på Alternativets hjemmeside. Men det er ikke sikkert, at de finder dem. For Alternativet har ikke svar på det hele.

Tag nu skattepolitikken. Alternativet fortæller åbent, at den ikke findes endnu, men at man kan hjælpe med at udvikle den. Al Alternativets politik er udviklet på politiske laboratorier, hvor alle kan møde op og byde ind. I tirsdags var der skattepolitisk laboratorium på Nørrebro.

Der møder 25 mennesker op. De skriver deres navn på malertape med tusch og klistrer det hjemmegjorte navneskilt på tøjet. Kun halvdelen er medlemmer af Alternativet. Mange typer, mange aldersgrupper. Flest unge under 30 år. For eksempel 22-årige Camille Rousseau, der er under uddannelse som metalsmed og egentlig er medlem af Enhedslisten, men hun har været vild med Uffe Elbæk, siden han deltog i en paneldebat på hendes gymnasium, og hun er nysgerrig efter at lære hans nyeste projekt at kende.

Morten Høgsbro Holm på 52 år er også mødt op på Nørrebro. Han er arkitekt og har aldrig været politisk aktiv før, men han mener, at Alternativet er det eneste parti, der tager »den store omstilling« alvorligt og ikke bare tror, at vi kan fortsætte med at hive ressourcer op af jorden i det uendelige. Derfor har han meldt sig ind i partiet.

Laboratoriet starter med en leg. De 25 fremmødte bliver bedt om at rejse sig og finde en venstrehåndsmakker og først slippe grebet, når de har fundet en højrehåndsmakker. Det ender i kluddermor, hvor den 58-årige taxachauffør, som læser kinesisk, er viklet ind i den 39-årige modedesigner, som er spidskandidat og erhvervsordfører. Det er lidt akavet, men folk griner, og stemningen løsner op.

Efter et kritisk oplæg om (manglende) selskabsskat fra en rådgiver fra Mellemfolkeligt Samvirke bliver de 25 deltagere udstyret med små hvide lapper papir, hvor de skal notere, hvilke elementer de synes skal indgå i Alternativets skattepolitik for virksomheder. Småsnakken spreder sig, men dagens ordstyrer tysser på dem og opfordrer til, at man tænker lidt selv.

Efter et par minutter bliver de opdelt i grupper to og to. Og siden fire og fire. Det er som en videnstragt, får jeg at vide. Metoden skal skabe plads til både de introverte og ekstroverte, og de voksende grupper skal kondensere og forfine ideer, før de samles i plenum. I grupperne høres sætninger sætninger som: »Nu tænker jeg lige ud af boksen«, »diskurser er ret spændende her«, og »jeg kan sagtens se perspektiverne i det, du siger, men ...«.

Efter et par timer samles de i plenum og bliver bedt om at klistre de hvide lapper op på endevæggen. Med gruppens hjælp begynder ordstyreren at dele de hvide lapper op i emner. Et emne bliver de enige om at kalde retorik/gennemsigtighed. På en lap står der »Italesættelse: Virksomheder er ikke onde«.

Josephine Fock er partiets skatteordfører og en af ni spidskandidater til folketingsvalget, men på laboratoriet deltager den 49-årige jurist på lige fod med de andre. Hun er »totalt positivt overrasket« over, at 25 mennesker gider bruge 3 timer tirsdag aften på at diskutere selskabsskattepolitik. Hun forklarer, at det langtfra er alt, som også ender i partiprogrammet. For eksempel er en af deltagerne nærmest imod virksomheder. Det er Alternativet ikke. Kun de ideer, som passer på partiets værdisæt, kommer med i partiprogrammet. Og nogle af de hvide lapper skal nok komme med i partiprogrammet, som indtil nu rummer 58 konkrete forslag, som alle er udviklet på politiske laboratorier.

»Der kom en idé om at lave en slags pendant til økologimærket for virksomheder. Et mærke, som virksomheder kan få, hvis de er åbne om deres skatteforhold, offentliggør medarbejdertilfredsundersøgelser og er åbne om ressourceforbrug. Det er en spændende tanke. Og hvis de lader sig Ø-mærke, kan de måske slippe billigere i skat. Det er en differentieringstanke, jeg heller ikke har tænkt på før«, fortæller Josephine Fock.

100 procent økologi senest i 2040

Et par dage efter det politiske laboratorium på Nørrebro stiller politisk leder Uffe Elbæk op til interview på Christiansborg. Vi har kontor ganske få meter fra hinanden, men har aldrig talt politik sammen før nu.

Alternativet er med Uffe Elbæks ene løsgængermandat ikke just placeret midt på det politiske hovedspor, hvor de store nyhedsdagsordener stjæler den meste opmærksomhed.

Ved at læse partiprogrammet kender jeg de konkrete forslag. Blandt andet at Alternativet vil omlægge dansk landbrug til 100 procent økologi senest i 2040. At partiet vil have os til at spise mindre kød, hvorfor offentlige institutioner skal have en ugentlig kødfri dag. At partiet mener, at borgerne skal kunne få et beslutningsforslag prøvet i Folketinget, hvis de samler 50.000 underskrifter. Men partiet mangler politik på en række helt centrale områder, som enhver leder i de etablerede partier forventes at kunne forklare i detaljer om. I søvne.

I Alternativet har den politiske ledelse mandat til at realisere partiets politik på de områder, hvor der endnu ikke er udviklet en politik. Vi tager en tur gennem i nogle af de mest centrale emner.

Uffe Elbæk, hvor meget må det offentlige forbrug vokse?

»Jeg vil ikke låse mig fast på noget. Men vi tror ikke nødvendigvis, at vi skal have en større offentlig sektor end i dag«.

Hvor skal der så skæres?

»Vi skal til at tænke på nogle helt andre typer samarbejdsrelationer. Der er en meget klassisk opdeling af privat, offentlig og frivillig sektor. Vores vurdering er, at ingen af sektorerne i sig selv kan løse de komplekse og globale udfordringer, vi står over for. Vi ser et vækstpotentiale i et samarbejde mellem de sektorer«.

Men er det realistisk at nye samarbejdsformer kan finansiere nulvækst i den offentlige sektors forbrug?

»Det må vi tage i den konkrete situation. Jeg har stor respekt for økonomiske bundlinjer«.

Men hvis I ikke sparer så meget på nye samarbejdsformer, hvor vil I så skære?

»Så vil vi skære der, hvor vi mener, at vi rammer mindst usolidarisk«.

»Det vil jeg gerne padle på«

Vil I afskaffe EU-forbeholdene?

»Altså, det vil jeg gerne padle på, havde jeg nær sagt. Vi er for et forpligtende europæisk samarbejde«.

Det er et meget bredt svar på et konkret spørgsmål?

Ja, jeg tror på det europæiske projekt

»Ja, men jeg vil gerne uddybe det. Jeg tror, at de problemer, vi står over for, dem bliver vi nødt til at finde fælleseuropæiske løsninger på. Problemet er bare, at det har været den neoliberale økonomi, der har drevet værket i Danmark og Europa. Sparepolitik er ikke den rigtige til at drive værket i den økonomiske krisesituation, vi har været i siden 2008. Europaparlamentet er som Folketinget en ramme for demokratiske beslutningsprocesser, men så kan man være mere eller mindre enig i, hvem der har det politiske flertal i det givne politiske rum. Men ja, jeg tror på det europæiske projekt«.

Det betvivler jeg ikke, men jeg spurgte konkret om forbehold. Skal retsforbeholdet afskaffes?

»Nu udtaler jeg mig på mine egne vegne, for det er ikke noget, som der står noget om i partiprogrammet. Men hvis det stod til mig, ja, så skulle vi«.

Hvad med euroforbeholdet?

»Det også, ja«.

Og forsvarsforbeholdet?

»Ja. Igen kommer det an på, hvilken forsvarspolitik vi skal drive, men jeg kan godt stå på mål for det her. Her dækker jeg ret godt spidskandidaternes politik. Vi er et klart EU-positivt parti, men vi er også kritiske over for EU’s sparepolitik og bureaukrati«.

Sidste år kom der 15.000 flygtninge til Danmark. Er det for mange?

»Nej. Noget af det, jeg er mest kritisk over for, er det menneskesyn og den manglede solidaritet, som præger mange af de beslutninger, der træffes i Folketinget, og de udtalelser, der kommer«.

Skal vi tage imod dobbelt så mange flygtninge som i dag?

Jeg er helt sikker på, at vi godt kunne tage imod dobbelt så mange flygtninge som i dag, hvis vi som samfund sagde, at det var afgørende vigtigt

»Jeg er helt sikker på, at vi godt kunne tage imod dobbelt så mange flygtninge som i dag, hvis vi som samfund sagde, at det var afgørende vigtigt. Man kunne forestille sig at folde ansvaret mere effektivt og bæredygtigt ud. Danmark er et så rigt samfund, at vi i princippet godt kunne tage imod dobbelt så mange flygtninge«, siger Uffe Elbæk.

Da jeg spørger, om kongehuset skal afskaffes, begynder Uffe Elbæk at grine. Her er partiet så splittet, at spørgsmålet er sparket til hjørne sammen med legalisering af cannabis og forbud mod købesex.

Rundtomkring på Christiansborg levner de færreste Alternativet en kinamands chance for at blive valgt til Folketinget. Mange anerkender, at partiet rammer en melodi med mærkesagen om en ny politisk kultur som svar på den voksende politikerlede. Og Alternativet skal nok snuppe nogle proteststemmer fra særligt rød blok, men det bliver ikke mange, lyder den gængse analyse. Partiet er for mærkeligt, vælgersegmentet for elitært og for småt, så Alternativet kommer ikke i nærheden af spærregrænsens 2 procent, lyder vurderingen typisk fra begge sider af salen.

Uffe Elbæk siger, at han ikke aner, om der er 2 procent derude, som kan se sig selv i Alternativets projekt. Men selv hvis det ikke skulle lykkedes at komme i Folketinget, fortsætter Alternativet.

»Hvis vi ikke kommer ind, tager vi rådhusene om to år. Det er blevet et langt større projekt, end jeg troede, da vi startede for et år siden. Det er meget større end os, der startede det. Vi er en del af et opbrud. Det stopper ikke med os«.

Publiceret 17. februar 2015

Læs mere:

Læs mere

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce