Ofre for folkemord? Eller den beklagelige konsekvens af en krig?
Det er i overskriftsform henholdsvis den armenske og den tyrkiske holdning til de blodige begivenheder, som i 1915-18 udspillede sig i et område, som omfatter det østlige Tyrkiet, Armenien samt dele af Iran, Georgien og Adserbajdsjan. Og ikke alene er der konflikt mellem på den ene side Tyrkiet og på den anden side en lang række lande, blandt andre Tyskland, Frankrig, Rusland, Holland, Sverige og selvsagt Armenien om, hvad der egentlig foregik. Der er også strid om, hvor mange mennesker, der mistede livet dengang. Tyrkiet anslår i dag tabene blandt armenierne til cirka 400.000. Mens armenierne - og med dem et stort flertal af historikere verden over - mener, at mellem en og halvanden million armeniere døde som den direkte konsekvens af tyrkernes overgreb.
Armeniens historie som selvstændig stat går langt tilbage i tiden. Armenierne regnes som et af de første kristne folkeslag og var den første nation, der indførte kristendommen som statsreligion i år 301. Op gennem århundrederne blev Armenien flere gange angrebet af tyrkerne, som var regionens stærkeste folkeslag og det dominerende flertal i Osmannerriget. På højden af sin geografiske storhed i slutningen af 1600-tallet strakte riget sig fra omegnen af Wien over Mellemøsten til Iran og den Arabiske halvø og omfattede desuden det meste af Nordafrika. Langsomt eroderede Armeniens status som selvstændigt kongerige, og i løbet af 1500-tallet var landet helt indlemmet i Osmannerriget.
