Thomas Werge, der er professor på Psykiatrisk Center Sct. Hans, har det meste af sin karriere arbejdet med patienter, der led under svær psykisk sygdom. Alligevel gik hans tanker ofte til aberne under hospitalets laboratorium.
»Når jeg gik hjem om aftenen, blev aberne stående i deres bure. Det tænkte jeg naturligvis på, men jeg kunne heller ikke acceptere alternativet – skulle vi opgive at udvikle nye lægemidler eller give patienter medicin, der ikke var grundigt afprøvet, så de kunne give alvorlige bivirkninger?«, siger Thomas Werge, der blev administrativ leder af forskningsdelen på Sct. Hans Hospital i 2000.
Hovedparten af de antipsykotiske produkter, der i dag bliver anvendt i den danske psykiatri, er testet på de aber, der boede i kælderen på Sct. Hans Hospital fra midt i 1980’erne frem til 2004. Antipsykotisk medicin har en stærkere effekt end for eksempel antidepressiva, og i 1980’erne var man for alvor ved at få øjnene op for bivirkningerne ved at bruge medicinen. En af dem hedder TD – parkinsonlignende rystelser, der for mennesker kunne blive kroniske.
Mennesker og aber er ikke helt ens på det punkt. Hos aberne gik symptomerne over igen. Men man fandt hurtigt ud, at aberne var gode markører for problemet – fik de rystelserne, fik patienterne det også. Hos mennesker varede symptomerne bare længere. Ved hjælp af forsøg på aber kunne man forhindre, at der blev udviklet nye lægemidler, som ville give patienterne de motoriske og ofte kroniske bivirkninger.
